23948sdkhjf

Nyt bibliotek på vej i Oxdal-byggeri

I de to nederste etager i bygningen, som byggefirmaet Oxdal A/S planlægger at opføre på Alfa-grunden i Vejen by, er det tanken at etablere et nyt hovedbibliotek.
Det nye hovedbibliotek kan få lokaler i byggeriet, som byggefirmaet Oxdal har planer om at opføre på den såkaldte Alfa-grund i Vejen by. Der er tale om et otte etagers højt byggeri, og planen er at etablere biblioteket i de to nederste etager.

Et flertal i Vejen Byråd har besluttet, at der arbejdes videre med realiseringen af et nyt hovedbibliotek i Vejen by. Det sker i henhold til en aftale, som er indgået mellem Vejen Kommune og byggefirmaet Oxdal.

I aftalen indgår således, at Vejen Kommune køber en ejerlejlighed, som består af de to nederste etager svarende til i alt 2.537 m2.

Partnerskab billigere end eget byggeri
Ifølge borgmester Egon Fræhr (V) er der flere grunde til, at Vejen Kommune ønsker et nyt hovedbibliotek, og at det sker i et partnerskab med en bygherre:

- Det gamle bibliotek i Vejen er helt utidssvarende og har længe trængt til en modernisering. Samtidig får vi frigjort lokaler til jobcentret, som har til huse i samme bygning og trænger til mere plads. Med den valgte placering og et moderne bibliotek med attraktive aktivitetstilbud til borgerne giver vi midtbyen et kulturelt løft. Og endelig betyder partnerskabet med Oxdal et billigere bibliotek, end hvis kommunen valgte selv at bygge.

Byrådet besluttede i august sidste år, at det beløb på 32,3 mio., som i kassebeholdningen er afsat til særlige anlægsaktiviteter, kan anvendes til et nyt bibliotek. Beløbet stammer fra indtægter ved salg af kommuneforsikring samt afregning fra delingsaftale med tidligere Ribe Amt og Sønderjyllands Amt.

Hvis alt går efter planen, er overtagelsen af det nye hovedbibliotek fastsat til den 1. august 2015.

To betingelser før biblioteket placeres
Aftalen mellem kommunen og Oxdal indeholder betingelser, som skal være opfyldt, før kommunen giver endelig og bindende tilsagn om at etablere et nyt hovedbibliotek i det påtænkte højhus. Betingelserne er:

• Inden den 1. juli 2013 skal 80 procent af ejendommen være udlejet eller solgt. Endvidere skal byggeriets finansiering være på plads inden for samme frist. Fristen kan dog i begge tilfælde efter aftale forlænges – dog længst til den 1. december 2013.

• Endelig skal Vejen Kommune inden for samme frist sikre endelig godkendelse hos Statsforvaltningen af mageskift mellem Oxdal og kommunen.

Når disse betingelser er opfyldt, forelægges sagen for Vejen Byråd til endelig godkendelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079