23948sdkhjf

Strandpark får støttemillioner

Planerne om at omdanne Hasmark strand til en strandpark, som skal revitalisere området, modtager støtte fra Realdania, der samlet uddeler uddeler 34,8 mio. kr. til 11 projekter landet over.
Realdania lancerede i oktober 2011 den femårige kampagne Stedet Tæller en invitation om at byde ind med idéer til projekter, som styrker livskvaliteten i yderområderne ud fra de kvaliteter og potentialer, som findes her.

Med kampagnen har Realdania afsat i alt 115 mio. kr. til at støtte konkrete, fysiske projekter, ligesom der er afsat midler til formidling af viden og inspiration til kommuner, turismeerhverv og aktører i yderområder.

Blandt de mere end 120 ideer, som deltog i kampagnens første ansøgningsrunde, valgte Realdania 25 visionsprojekter. Projekterne er siden videreudviklet og konkretiseret, og Realdania har nu - med bidrag fra et fagligt rådgiverpanel - udvalgt i alt 11 projekter til realisering. De udvalgte projekter modtager samlet 34,8 mio. kr. i støtte.

Et projekt for Hasmark Strand i Nordfyns Kommune modtager 2 mio. kr.

En attraktiv standoase
I Hasmark skal en ny strandpark under titlen Projekt Hasmark Strandoase revitalisere strandområdet. Projektet omfatter forbedrede adgangsforhold til stranden og vandet.

Projektet skal understøtte strandens kvaliteter ved at etablere ny adgang til vandet og bedre ankomstforhold til området. Visionen er at skabe en attraktiv destination for besøgende – både for lokale, sommerhus-, camping og dagsturister.

Nordfyns Kommune ønsker, at Hasmark Strand skal være det populære udflugtssted, og nye tiltag på stand og dige skal gøre Hasmark Strand attraktiv igen. Projektet har potentiale til at vise, hvordan nedslidte strandarealer kan gøres attraktive igen uden at gå på kompromis med stedets oprindelige kvaliteter. Samtidig giver projektet et løft til lokalområdet og gør det attraktivt for tilflyttere og turister.

Også støttemillioner til resten af landet
De øvrige projektet inden for Stedet Tællers fokusområde Mulighedernes Danmark er:
• Bovbjerg Fyr: Bovbjerg Fyr skal ombygges og indrettes, så bygningen kan bruges til nye aktiviteter og formidlingstilbud. Nyindretning af nord- og sydfløj, café, butik og mødelokaler hører blandt de konkrete tiltag.

• Arbejdende pumpestationer: Ringkøbing-Skjern aktiverer en række pumpestationer langs Skjern Å til formidlings- og op-levelsestilbud. Bedre adgang til landskabet er målet for projektet, som omfatter stier, udsigtstårne og genskabelse af et spang over åen.

• Ejerslev Havn: Ved Ejerslev Havn skal der skabes bedre adgangsforhold til lagunen og stedets gamle molerskrænter. Projektet omfatter nye stier samt forbedrede faciliteter for formidlingsaktiviteter.

• Højderygstien: Arven fra seneste istid er synlig overalt i Odsherred. Med etableringen af en højderygsti skal områdets stedbundne potentialer – istidslandskabet og fortidsminderne forbindes, formidles og tilgængeliggøres.

• Melstedgård: Landbrugsmuseet på Bornholm skaber et centrum for regional madkultur i stedets autentiske rammer. Konkret skal der opføres en ny bygning, som kan bruges til at formidle øens fødevarer og madkultur og være mødested for madkulter.

• Jyske Aas: Projektet skal samle og formidle natur, geologi og kulturhistorie omkring højderyggen Jyske Aas som et fælles 'oplevelsesbælte'. Projektet skaber netværk mellem de mange lokale ak-tører og skaber fysiske rammer for udviklingen af nye destinationer, oplevelser og attraktioner.

• Løkken Moleleje: I Løkken skal de rekreative muligheder på og omkring byens mole styrkes. Nye stier og mindre tiltag i klitlandskabet er også en del af projektet.

• Nørre Vorupør: I nordjyske Nørre Vorupør skal et projekt revitalisere området omkring byens stolthed – landingspladsen. Projektet skal nænsomt renovere og bevare kystfiskeriets bygninger, så de kan bruges til bl.a. formidling.

• Marielyst: I Marielyst skal byens torv og strandstrøg forskønnes med bl.a. nye belægninger, belysning og inventar. Projektet bygger videre på en helhedsorienteret udvikling af Marielyst som kystturistdestination.

• Blokhus: Jammerbugt Kommune vil genskabe Blokhus Bæk og styrke det fysiske miljø langs forløbet med rydning, stier, ny beplantning og ny belægning. Projektet styrker nogle af byens oprin-delige kvaliteter og skaber nye rekreative muligheder i byrummet.

Ny ansøgningsrunde på vej
I løbet af 2013 lancerer Stedet Tæller en ny ansøgningsrunde, hvor det igen bliver muligt at byde ind med idéer til projekter, som aktiverer yderområdernes kvaliteter og potentialer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109