Ny dansk broteknologi sigter internationalt

Et dansk udviklingsprojekt stiler mod at reducere opførelsestiden af motorvejsbroer til en enkelt weekend. I dag udføres første test.

Et dansk konsortium, der i år modtog 10 mio. kr. i støtte fra Højteknologifonden, udfører tirsdag den første test af en ny broteknologi.

Bro-teknologien, der oprindeligt er opfundet på DTU, er baseret på noget så simpelt som principperne i en perlekæde: Man trækker et antal betonelementer på en forspændingsline, som perler på en snor. Elementerne sammenspændes derefter til en buebro. Processen udføres ved siden af vejen, hvorefter broen kan løftes på plads i løbet af en weekend.

Den korte opførelsestid giver minimale

FAKTA
Budget: 18.5 millioner kroner
Højteknologifondens investering: 10 millioner kroner
Varighed: 3 år
Projektets titel: Pearl-Chain Bridge technology

gener for trafikanter under opførelsen, og de nye broer vil også have lavere vedligeholdelsesomkostninger. Samtidig vil den nye teknologi føre til store CO2-besparelser.

- I dag bliver langt størstedelen af alle danske motorvejsbroer støbt på stedet, hvilket er en månedlang proces, der kræver et omfattende stillads- og formarbejde. Det er naturligt, at kigge på, hvordan man kan anvende forstøbte elementer – især når man tager i betragtning, at Danmark indenfor bolig- og erhvervsbyggeri er blandt de lande, hvor forstøbte elementer er mest udbredte, siger Nicky Viebæk Petersen, projektleder i virksomheden Abeo, som har patent på den nye teknologi.

Miljødagsordenen er kommet for at blive
Testen af teknologien er første led i et 3-årigt udviklingsprojekt og bliver udført på Perstrup Beton Industris fabrik på Djursland, der er en af partnerne i projektet. Målet med testen er, at afprøve perlekædeprincippet på en 6 meter lang testbro, herunder efterprøve detaljer omkring samlinger, efterspænding, montage og belastning.

Foruden Abeo og Perstrup består konsortiet bag projektet af Grontmij, Skandinavisk Spændbeton og DTU. Hos alle parter er der store forventninger til den nye teknologi. De mener, at teknologien er så lovende, at dens potentiale rækker fra Djursland til langt ud på den internationale scene.

Spørger man ingeniørvirksomheden Grontmij om den nye teknologi, peger de bl.a. på CO2-besparelserne som en af de væsentligste årsager til, at de oprindeligt valgte at deltage i projektet.

- Miljødagsordenen er kommet for at blive, og for os som rådgivervirksomhed er der ingen tvivl om at hensynet til miljøet i fremtiden kun vil blive endnu vigtigere. Byggeriet er blandt de mest miljøbelastende brancher, og derfor er det vigtigt, at vi som branche prøver at kigge på innovation og nye løsninger. Med en teknologi som denne håber vi at kunne bryde opfattelsen af, at miljøhensyn altid sker på bekostning af økonomi, udtaler Finn Berthelsen, afdelingschef i Grontmij.