23948sdkhjf

Boom i byggesager i Herning

Rigtig mange søger om byggetilladelser i Herning-området. Ved indgangen til december var antallet af indkomne byggesager større end i hele 2011.
Trods den økonomiske smalhals i Danmark er mange i Herning Kommune villige til at investere i ny- og ombygninger. Interessen for at få byggetilladelser er så stor, at kommunens byggesagsafdeling har måttet prioritere ekstra ressourcer for at følge med strømmen af ansøgninger.

Allerede ved indgangen til december var antallet af indkomne byggesager større end for hele 2011. 1.361 nye byggesager er noteret hos Herning Kommune til og med november 2012. Tallet for hele 2011 var 1.359.

I løbet af efteråret har strømmen af ansøgninger nået så højt et niveau, at byggeri-teamet har valgt at lukke for telefonerne i sammenlagt fire dage for at få bund i tingene.

Solceller og lagerhaller
Ansøgningerne drejer sig om alt lige fra carporte over solceller til store lagerhaller. Alene i november godkendte Herning Kommune 157 ansøgninger mod 87 i samme måned i 2011.

- Derfor har vi også valgt at prioritere flere resurser til sagsbehandlingen, så borgerne hurtigt kan få svar fra os og komme i gang med byggerierne. Det er i alles interesse, at byggeprojekterne ikke forsinkes hos os i Herning Kommune, siger Eva Kanstrup, direktør for Teknik & Miljø i Herning Kommune.

Normalt skal borgerne forvente 3-4 ugers sagsbehandlingstid, når de søger kommunen om en almindelig byggetilladelse. På et tidspunkt i efteråret var sagsbehandlingstiden helt oppe på 8-10 uger, men nu er ventetiden nede på 4-6 uger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062