Tidlig julegave til 100 boligejere i Middelfart
De mange boligejerne får tilbudt at deltage i projekt ”Smart Energi i Hjemmet”.
Boligejeren, der får tilbudt ”Smart Energi i Hjemmet”, har svarfrist den 14. december 2012. De første installationer vil ske inden jul.
”Smart Energi i Hjemmet” er et samarbejde mellem Middelfart Kommune, Realdania, firmaet PassivSystems, Statens Byggeforskningsinstitut og boligejerne i Middelfart. Alle skal yde for at de kan nyde, og der er da heller ikke tale om helt gratis julegaver for boligejerne.
- For det første skal boligejerne hjælpe os med oplysninger om deres hus og deres forbrug i projektperioden, dernæst skal de være med på at vi får lov til at lave analyser af deres data, således at vi kan udvikle den optimale energibalance til IT systemets styringsdel og evaluere projektet ordentligt. Til gengæld kan boligejerne beholde udstyret kvit og frit og dermed have ”Smart Energi i Hjemmet” i mange år, udtaler Birger Hauge, der er direktør i PassivSystems.
Proces der gør boligerne smarte
- Der er tale om et udviklingsprojekt, hvor vi først installerer måleudstyr i boligerne og efterfølgende en styringsdel. Endelig tilbyder vi konkret vejledning til energioptimering af boligen. Først skal vi igennem en læreproces med boligejeren hvor vi, populært sagt, ser hvor langt huset går på literen, inden vi installerer cruisecontrol og automatgear i huset. Når vi ved hvor langt boligen kører på literen kan vi installere Cruisecontrol og automatgear, som er et er udtryk for det styresystem boligejerne også får installeret. Det er et styresystem, der ud fra boligejerens ønsker og behov, hæver og sænker energiforbruget, udtaler Ulrik Heilmann, der er direktør for Bolius, Boligejernes VidensCenter.
Faktak om PassivSystems
Systemet er udviklet i England. Det kan styre varmeanlæg og brugsvandsforsyning ud fra analyser af blandt andet de enkelte bygningers varmetab og brugsmønstre samt vejrprognoser. PassivSystems er allerede afprøvet i et større antal boliger i England. Systemet har givet besparelser på op til 23 procent. Resultatet skal dog ses i lyset af, at den engelske bygningsmasse generelt er af dårligere kvalitet end den danske. Derfor forventes besparelserne ikke at være helt så store i dansk sammenhæng.