23948sdkhjf

Sydvestjysk Sygehus udpeger rådgivere

Det bliver Ravn Arkitektur, Rambøll og TKT Arkitekter, der skal stå for en ny 7.000 m² stor akutmodtagelse Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.
Ravn Arkitektur har i samarbejde med Rambøll og TKT Arkitekter vundet konkurrencen om en ny akutmodtagelse på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Det skriver tegnestuen på sin hjemmeside.

Det vindende team skal forestå planlægning, byggeprogram og dispositionsforslag til den nye bygning, der etableres i eksisterende bygninger på Esbjerg sygehus (Bygning 01 og 02). Etagearealet udgør i alt ca. 7.000 m².

I bygning 01 etableres akutmodtagelse, lægevagt og skadestue, der modtager traumer, 112 patienter og selvhenvendere. Ligeledes placeres CT-scanner, konventionel røntgen, ultralyd, MR-scanner mv. i denne bygning.

I bygning 02 etableres sengepladser og observationspladser. Sengepladserne fordeles på enestuer og tosengsstuer med eget bad/toilet. Der skal etableres ankomst- og gangområder for pårørende mellem bygning 01 og bygning 02.

Uffe Lumbye Nielsen, partner i Ravn Arkitekter, oplyser, at der har været tale om en proceskonkurrence, og at det vindende team nu skal i gang med programmering og udformning af dispositionsforslag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094