DanCenter bygger 0-energihus
DanCenter Rømø har valgt at rive sit lokalkontor ned for i stedet at bygge en ny bygning som 0-energihus på stedet.
- Det er med baggrund i en stadig fremgang for vores forretning på Rømø, at vi har valgt at investere i en helt ny bygning til kontor og lager, og det vil betyde markante forbedringer for vore gæster, husejere og medarbejdere, fortæller Kurt Thrane, afdelingsleder hos DanCenter/DanLand Rømø til ugeavisen.dk.
Nybyggeriet bliver et 0-energihus, som får ekstra isolering, solceller, varmepumper og varmegenindvinding. Dermed bliver det ifølge avisen tæt på energineutralt.