Hjælper investeringer i udsatte boligområder?
Har det overhovedet nogen effekt, når regeringen pumper milliarder i udsatte by- og boligområder?
- Næsten alle større danske byer har boligområder med økonomiske og sociale problemer. Det kan være en barriere for, at beboerne deltager på arbejdsmarkedet, i fritids- og foreningslivet, og i det hele taget i de beslutninger, der har betydning for dem selv i deres hverdag. Så der er en ressource i de mennesker, som er uudnyttet for dem selv og for samfundet. Derfor er der grund til at forske i, hvordan det potentiale kan blive udnyttet bedre, siger Gunvor Christensen, der står bag forskningsprojektet ”Effekter af områdebaserede indsatser”.
Både i Danmark og i udlandet har regeringer gennem tiden forsøgt mange forskellige indsatser for at løfte boligområder. Alligevel findes kun begrænset viden om, hvilke indsatser der virker og hvordan.
- Vi ved med andre ord ikke, om vi bruger pengene rigtigt, når vi investerer i udsatte boligområder, siger Gunvor Christensen.
Måler effekten af to indsatser
Siden 1985 er der fra Landsbyggefonden, staten og kommunerne blevet investeret i at løfte udsatte boligområder for i alt 36 milliarder kroner.
Forskningsprojektet måler effekten af to forskellige indsatser. Den ene er Regeringens Byudvalg fra 1994-98, hvor der blev investeret 2,1 milliarder kroner til sociale, fysiske og økonomiske forbedringer i cirka 500 boligafdelinger. Forbedringerne bestod af renovering og udbedring af byggeskader, huslejenedsættelse, beboerrådgivning og støtte til sociale aktiviteter. Den anden indsats er Omprioriteringsloven fra 2000, hvor der blev investeret 2,6 milliarder kroner i nye facader, renovering af udendørs arealer og andre fysiske forbedringer i 10 boligområder.
Projektet måler, om indsatserne har betydning for tre centrale forhold. Opstår en mere blandet beboersammensætning af forskellige sociale og etniske grupper? Får beboerne en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet? Og endelig – bliver beboerne mere tilfredse med deres bolig, når der er investeret i området?
- Vi ved fra anden forskning, at investeringerne har gode betingelser for at virke, når det lokale erhvervsliv, skoler, institutioner og fritidsforeninger i området samarbejder. Derfor er det afgørende at involvere de lokale økonomiske og politiske aktører i at løfte de udsatte boligområder, siger Gunvor Christensen.
Kraks Fond Byforskning offentliggør resultater fra forskningsprojektet i foråret 2013.
Om Kraks Fond Byforskning
Kraks Fond Byforskning er en forskningsorganisation oprettet af Kraks Fond i 2011. Kraks Fond Byforskning arbejder på tværs af økonomiske, sociologiske og geografiske problemstillinger og udvikler viden om, hvordan initiativer og vilkår i byer kan skabe velstand og vækst i det danske samfund.
Organisationen har seks forskningsmedarbejdere og samarbejder med både danske og internationale forskere. Kraks Fond Byforskning har et årligt budget på 8 millioner kroner. Projekterne udarbejdes af organisationens egne forskere og kan også ske som økonomisk støtte til eksterne projekter, der er relevante for byforskningsfeltet. Kraks Fond Byforskning arbejder uafhængigt af politiske og økonomiske interesser.
Kraks Fond Byforskning er en forskningsorganisation oprettet af Kraks Fond i 2011. Kraks Fond Byforskning arbejder på tværs af økonomiske, sociologiske og geografiske problemstillinger og udvikler viden om, hvordan initiativer og vilkår i byer kan skabe velstand og vækst i det danske samfund.
Organisationen har seks forskningsmedarbejdere og samarbejder med både danske og internationale forskere. Kraks Fond Byforskning har et årligt budget på 8 millioner kroner. Projekterne udarbejdes af organisationens egne forskere og kan også ske som økonomisk støtte til eksterne projekter, der er relevante for byforskningsfeltet. Kraks Fond Byforskning arbejder uafhængigt af politiske og økonomiske interesser.
