Storsygehus indstiller jordarbejdet – men holder planen
Ekstremt vådt efterårsvejr skubber jordarbejde i Gødstrup til begyndelsen af det det nye år. Vådt vintervejr er dog forudset og indregnet i aftalen med entreprenøren.
Blød jord kan stabiliseres med kalk. Det er også sket i Gødstrup, men på grund af regnen bliver virkningen vasket ud af jorden igen. Skulle jorden kalkes så meget, at den kan modstå regnen, vil udgifterne ikke stå mål med udbyttet.
Derfor betaler det sig bedst at holde en pause indtil januar. Pausen omfatter udelukkende jordarbejdet. Andre former for byggemodning – fx opsætning af hegn m.m. fortsætter som planlagt.
Pausen er forudset
Dårligt vejr er en almindelig udfordring fra vinterbyggeri. Derfor er det også forudset i kontrakten med entreprenøren, hvor der er gjort plads til pauser på sammenlagt to måneder uden det får indflydelse på økonomien.
Ifølge DMI er der i september, oktober og november 2012 faldet over dobbelt så meget nedbør som normalen set over de seneste ti år.
FAKTA om byggeriet
Formålet med DNV-Gødstrup er at forene fem hospitalsmatrikler i et samlet hospital med fælles akutmodtagelse. DNV-Gødstrup er det første nybyggede akuthospital på bar mark, som designes til at kunne håndtere akutbetjeningen i et stort område. De første dele af hospitalet tages i brug med udgangen af 2016.
Totalrådgiver er CuraVita-konsortiet, der består af Arkitema Architects, Aart Architects, Moe & Brødsgaard, Grontmij, Hospitalet samt NSW Arkitekter og Planleggere.
Anlægsøkonomi :
3,15 mia. kr. (2009-priser) ex psykiatri
Areal:
Samlet areal: ca. 130.000 m²
Areal af etape 1: ca. 90.500 m²
Areal af etape 2: ca. 15.000 - 17.000 m²
Areal af etape 3: ca. 26.500 m²