Milliardgevinst kan ryge på gulvet
Dansk Byggeri undrer sig over, at offentlige bygherrer ikke stiller krav om mængdelister i deres udbudsstrategi. Man smider dermed en produktivitetsgevinst på op mod 2 mia. kr. væk, lyder det.
Modelfoto/Colourbox
Det er meldingen fra Dansk Byggeri på baggrund af de to bekendtgørelser om brug af informations- og kommunikationsteknologi i henholdsvis alment byggeri og offentligt byggeri.
Det er faldet Dansk Byggeri for brystet, at der med formuleringen ” I det omfang, der udbydes med mængder… ” bliver givet mulighed for, at bygherren kan fravige kravet om mængder i udbudsmateriale.
- Vi har netop klart og entydigt dokumenteret, at der på årsbasis kan spares cirka to milliarder kroner, hvis alle udbud gennemføres med mængder. Det sker ved, at virksomhederne sparer dyre efterfølgende opmålinger og beregninger hos de bydende, og det giver en produktivitetsgevinst på mindst to milliarder kroner. Det viser beregninger, som vi har foretaget i samarbejde med blandt andre Bygningsstyrelsen, fortæller direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri og fortsætter:
- Det er derfor helt uforståeligt, at der i bekendtgørelserne helt ses bort fra denne betydelige gevinst med en næsten ikke eksisterende henvisning til det arbejde, som er blevet udført for at skærpe udbudsstrategierne i forhold til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi. Når Produktivitetskommissionen har fokus på, hvordan byggeerhvervet kan styrke produktiviteten, så virker det helt uforståeligt, at der fra to statslige myndigheder kommer bekendtgørelser, der slet ikke udnytter de potentialer, der skabes via det såkaldte digitale byggeri.
Dansk Byggeri har nu rettet henvendelse til såvel Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og til Klima, Energi og Bygningsministeriet med en kraftig anbefaling af, at bekendtgørelserne udmøntes med krav om, at der altid skal udbydes med mængder.
- Alle parter i byggeriet må have fokus på at fremme produktiviteten – ikke mindst staten, der med sine bekendtgørelser lægger væsentlige spor for den fremtidige udvikling, slutter Michael H. Nielsen.
