23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Skal renovere plejehjem midt i Aarhus' latinerkvarter

Sammen med arkitektfirmaet Frost Larsen og byggefirmaet Knudsgaard er EKJ blevet udvalgt af Aarhus Kommune til at renovere plejehjemmet Møllestien.

Den tre etager høje bygning, Møllestien, der stammer fra 1970’erne, rummer på de to øverste etager 58 plejehjemspladser og 28 beskyttede boliger. I stuen er der et aktivitetscenter med bl.a. café og forskellige aktiviteter for byens borgere.

Alle installationer – fra kloakker, vand og varme til ventilation – skal skiftes ud, og der skal laves helt nye badeværelser. Flere af de mindre boliger skal også lægges sammen til større, så de på alle planer bliver tidssvarende for både beboere og personale.

Det er ikke nyt for EKJ at arbejde sammen med arkitektfirmaet Frost Larsen og byggefirmaet Knudsgaard. Men det er første gang, at de samarbejder om en stor renoveringsopgave som Møllestien.

Det nyrenoverede Møllestien forventes at stå klar til indflytning den 1. april 2027.

Læs mere om projektet 

Læs mere om at arbejde hos EKJ, og se ledige stillinger  

EKJ Rådgivende Ingeniører AS
Blegdamsvej 58
2100 København Ø
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK83175419

Kontaktperson

SJ
Susanne Junge
Presse- og kommunikationsrådgiver
+45 21679960 suj@ekj.dk

Send til en kollega

0.047