Vil sikre fornyelse og historie i Christiansfeld
For at sikre både udviklingsmuligheder og den historiske bykerne i Christiansfeld er der udarbejdet en ny lokalplan.
Lokalplanen er udarbejdet for at kunne imødekomme ønske om i højere grad at sikre Christiansfelds historiske bykernes bygninger, grønne elementer og gadestruktur.
Samtidig er det hensigten at sikre udviklingsmulighederne i bymidten på udvalgte byomdannelsesområder under hensyntagen til den historiske kontekst. Visse steder vil udviklingsmulighederne endda kunne understøtte den historiske kontekst.
Område, som lokalplanen omfatter, er ca. 21 ha i Christiansfeld bymidte og kirkegården, Gudsageren. Området består dels af den oprindelige brødremenighedsbebyggelse og dels af naboområder, der fungerer som en bufferzone omkring den ældste bydel. Området anvendes i dag dels som handels- og turistcenter, samt boligområde og kirkegård.