23948sdkhjf

Teglelementerne rejser sig i Vejle

Randers Tegls datterselskab, Carlsberg Bjælker, er leverandør til et nyt p-hus-byggeri i Vejle, hvor kommunen ønsker at sætte nye standarder for byggeri af denne slags anlæg.
Det er et velkendt fænomen, at parkeringshuse i bykernerne ofte opleves som monumenter i stål og beton, der afviger markant fra de omliggende teglhuse. Den situation vil Vejle Kommune undgå, og til byggeriet af et nyt centralt beliggende p-hus har man derfor valgt en løsning, hvor facaderne beklædes med teglelementer og tegllameller.

Elementer og lameller er produceret af Randers Tegl-selskabet, Carlsberg Bjælker, som i alt leverer 375 etagehøje elementer i forskellige bredder og ca. 3.800 lbm 1- og 2-stens brede tegllameller.

- Vi har ingen intentioner om at gå murerne i bedene. Men elementerne giver mulighed for at få tegl ind i byggerier, hvor det ellers ikke er muligt, fortæller teknisk direktør Jens Peter Madsen fra Carlsberg Bjælker, som har leveret lignende løsninger til strålebygningen ved Skejby Sygehus og et etagebyggeri i Holstebro.

Det nye parkeringshus får plads til 346 biler og koster 26,4 mio. kr. at opføre. Huset skal efter planen stå færdigt i foråret 2013, og montagen af teglelementerne er påbegyndt. Processen er så fremskreden, at der mandag i denne uge blev holdt rejsegilde.

Totalentreprenør er 5E Byg, der har Årstiderne Arkitekter og Rambøll Danmark som rådgivere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094