Juul Frost Arkitekter rådgivere på stor erhvervspark
Tegnestuen er ansat som rådgivere og skal udarbejde ”Vision Forus”, der er en samlet udviklingsstrategi for Forus Næringspark, en af Norges vigtigste erhvervsklynger.
Når området er færdigudviklet i 2040 er der mere end 70.000 arbejdspladser, ligesom det er planen, at der skal opføres 15.000 nye boliger på området, der spreder sig over Stavanger, Sandnes og Solna kommuner.
Juul Frost Arkitekter er ansat som rådgivere og skal udarbejde ”Vision Forus”, der er en samlet udviklingsstrategi for Forus Næringspark.
Tegnestuen har fået opgaven på baggrund af deres erfaringer med udvikling af nye og transformation af eksisterende bydele, erhvervsområder samt campus- og vidensmiljøer. Tegnestuen anvender deres egen helhedsorienterede udviklingsmetodik, der i ét samlet greb tilgodeser erhvervsmæssige, bygningsmæssige, sociale og byrumsmæssige behov.
Valgt på grund af international erfaring
- Videreudviklingen af Forus er et stort og spændende projekt, vi ser frem til at være en del af. Målet er at udvikle området til multifunktionelt og attraktivt område – med trafikken som medspiller og bylivet som klangbund, siger Helle Juul, arkitekt maa, Ph.d., der er ansvarlig for opgaven, og fortsætter:
- Uanset om man skal udvikle en ny bydel, en erhvervspark eller et campusområde er byliv og iscenesættelsen af dette et afgørende succes- og konkurrenceparameter. Et område med byliv ér et attraktivt område. For at sikre at Forus fortsætter sin imponerende udvikling og også i fremtiden er et oplagt valg for indplaceringen af vidensintensive virksomheder, samtidig med at det bliver et attraktivt sted at bo, arbejde og leve, er et helhedsorienteret blik på Forus Næringspark altafgørende.
- Det er mennesker, som arbejder i og skal kunne komme til Forus. De har både behov for mødepladser, rekreative muligheder og forskellige servicetilbud. For at sikre områdets attraktivitet bør der også opføres boliger i Forus. For at fremtidssikre Forus Næringspark har vi engageret Juul Frost Arkitekter på baggrund af deres internationale erfaring med byudvikling og klare holdning til, at trafikken skal være en aktiv medspiller i byudviklingen, forklarer Stein Racin Grødem, administrerende direktør for Forus Næringspark.
null