23948sdkhjf

Sender maskinførere på kursus under sydens sol

Zeppelin Danmark har lanceret eget efteruddannelsesprogram målrettet maskinførere. Tiltaget skal forbedre kvalificeringen af fremtidens maskinførere og øge sikkerheden på byggepladserne

Efterspørgslen efter efteruddannelse i Danmark inden for byggeri og anlæg er stigende, hvilket også mærkes hos Zeppelin Danmark.

For at imødekomme denne efterspørgsel har virksomheden samlet deres første hold på 15 maskinførere, som i december deltog i et kursus på Caterpillars træningscenter i Malaga.

- Entreprenørmaskiner bliver stadig større og mere avancerede, og vi oplever, at maskinførere har brug for løbende efteruddannelse for både at øge effektiviteten og forbedre sikkerheden. Selv erfarne maskinførere kan have gavn af efteruddannelse, når maskinerne opdateres med ny teknologi, siger Anders Thomsen, Product Manager hos Zeppelin Danmark, i en pressemeddelelse.

Efteruddannelsen består af tre kursustrin: et basiskursus i Aarhus, en opfølgningsdag hos kunden, og et tredages optimeringskursus i Malaga.

Kurserne i Spanien fokuserer på driftsoptimering, omkostningsminimering og sikkerhed, og fremover vil der blive sendt to til fire hold til Spanien årligt.

Zeppelins nye uddannelsestilbud kommer efter flere års fokus på sikkerhed og optimering. Virksomheden har også oprettet en Teknologi Support & Service kanal (TSS) for at tilbyde maskinførere fjernsupport.

- Tid er penge for alle. Derfor skal de maskiner man anvender i dagligdagen, fungerer optimalt hele tiden. Vi har erfaret, at maskinførerne ofte kan optimere og tilrette maskinerne hjemme hos dem selv, hvis de får den rette vejledning og support. Det er derfor vi har oprettet den her form for hotline, siger Anders Thomsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047