23948sdkhjf

Nyt Om Navne: Nyansættelser i byggebranchen

Læs om nye medarbejdere hos blandt andre Raunstrup, Spæncom, Skana Entreprise og STB Byg.
Bent Andersen, Silkeborg A/S
Peter Jensen er ansat som ny afdelingsleder. Han er udannet tømrer og kommer fra en stilling som leder af tømrerafdelingen hos Gjerulff A/S i Silkeborg. Derudover har Peter bl.a. været selvstændig tømrermester og byggeleder hos Frederik Madsen i Silkeborg.

Bent Andersen Silkeborg A/S er en del af den landsdækkende entreprenørkoncern Raunstrup med hovedkontor i Aarhus og afdelinger i Vejle, Silkeborg og Randers.

Buhl & Bønsøe
Måleudstyrsvirksomheden har udnævnt Kim Max-Christensen til produktchef.

Novoferm Portsystemer
Anders Andersen er pr. 1. november 2012 ansat som ny salgskonsulent af industrielle porte, døre og logistiksystemer.

Anders Andersen kommer fra en tilsvarende stilling hos Nassau Door A/S og har mere end 25 års brancheerfaring.

Raunstrup Tømrer, Aarhus A/S
Christian Høgsholt 42 år, er ansat som byggeleder. Han kommer fra en stilling som servicechef hos MT Højgaard.

Raunstrup Tømrer, Aarhus A/S, er en del af den landsdækkende entreprenørkoncern Raunstrup med hovedkontor i Aarhus og afdelinger i Vejle, Silkeborg og Randers.

Skana Entreprise a/s
Carsten Madsen er ansat som ny leder i serviceafdelingen. Han kommer fra en stilling som sektionschef i Ejendomsdrift på Bispebjerg Hospital, hvor han i fire år som driftsleder og sektionschef har haft stadig større overordnet budgetansvar for personaleledelse, drift og vedligehold af hospitalets bygningsmasse.

Hos Skana Entreprise får Carsten Madsen det daglige ledelsesansvar af tyve medarbejdere, otte fuldt udstyrede håndværkerbiler og en tocifret millionomsætning.

Spæncom
Betonelementleverandøren syrker sin projekteringsafdeling med ansættelse af to nye ingeniører. Anne Kirstine Palle, der er nyuddannet, er ansat i Hedehusene, mens Anna Ørum Schultz, der kommer fra en lignende stilling i MT Højgaard, er ansat i Aalborg.

STB Byg A/S
Jens Gordon er ansat som økonomichef pr. 1. november 2012. Jens Gordon er 54 år, bor i Vejle og har fået sin grunduddannelse i revisionsfirmaet KPMG, hvor han har været ansat i sek år.

Siden har Jens været tilknyttet forskellige erhvervsvirksomheder; herunder Merrild A/S, Bio Mar A/S, SAAS Instrument A/S og senest som økonomichef hos VVS-firmaet Søberg A/S i Sønderjylland.

Desuden er Holger Storgaard, 39 år, pr. 2. oktober ansat i tilbudsafdelingen. Han har de sidste 15 år været beregner/kalkulatør i virksomheder som Davidsen Partnere, KPC og NCC, senest hos Chr. Johannsen Eftf. A/S.

Windoor Danmark A/S
Windoor Danmark har netop ansat to nye altankonsulenter.

Den ene, Per Lunding Sørensen, får ansvar for kontakten til andels- og ejerforeninger i hele Danmark. Han har senest været ansat som salgschef hos ComX Networks, hvor han har solgt netværksløsninger til andels- og ejerforeninger.

Den anden, Tommy Jørgensen, får ansvar for kontakten til arkitekter, rådgivere og boligselskaber på Sjælland. Tommy har stor erfaring i byggebranchen og har gennem de sidste 10 år haft egen virksomhed. Han afløser konsulent Kjeld Håkansson, som går på pension medio 2013.

VMC Pitzner
Jørn Rauff Larsen er ansat som ny afdelingschef i Middelfart. Han skal sikre VMC Pitzner en større del af leverancerne af skure, lifte, platforme og materiel i hele området fra Odense til den dansk-tyske grænse.

Jørn Rauff Larsen har mange års erfaring i materielbranchen; senest hos Cramo i 6½ år og tidligere hos Gottfred Petersen og Hilti Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.076