23948sdkhjf

Op mod 1.000 job kan forsvinde fra vejsektoren

Ny undersøgelse viser, at vejsektoren kan miste 900-1.000 jobs i 2013 på grund af faldende bevillinger til veje.
Trods et rekordhøjt niveau på 18 mia. kr. i de samlede, offentlige bevillinger til veje ser beskæftigelsen i vejsektoren ud til at falde med 3 procent i 2012. Og beskæftigelsen kan falde yderligere næste år, hvor vejbevillingerne falder med 10-20 procent.

Den nye undersøgelse, som Dansk Vejforening har været med til at iværksætte, konkluderer på den baggrund, at vejsektoren kan miste op mod 1.000 job i 2013 på grund af faldende bevillinger til veje.

- Undersøgelsens resultat viser, at vejområdet ikke er velegnet til et-årige op- og nedjusteringer af bevillingerne. Sektoren har tilsyneladende fokuseret på den langsigtede, faldende trend i vejbevillingerne og er begyndt at tilpasse sig den allerede i 2012, siger sekretariatschef i Dansk Vejforening, Søren Bülow.

At virksomheder og vejmyndigheder tænker langsigtet, hænger godt sammen med at veje er (meget) langvarige investeringsgoder. Fagfolk har således for længst analyseret og peget på, at et investeringsniveau, der er jævnt over årene, giver mest vej for pengene. Fx er det 2-3 gange så dyrt at skulle renovere veje, som er forfaldet, fordi man har sparet kortsigtet på vedligeholdelsen.

- Regeringens kickstart har muligvis afbødet en del af de afskedigelser, som nu kommer med fuld kraft. Men analysen viser altså, at en et-årig, ekstraordinær indsats ikke er hensigtsmæssig. Hverken for vejenes økonomi eller for beskæftigelsen. Vi opfordrer derfor politikerne til at tænke i et flerårigt, jævnt og tilstrækkeligt investeringsniveau når de her i løbet af efteråret skal til forhandlinger om transportområdet og finansloven, siger Søren Bülow.

Hele undersøgelsen kan læses på www.dv.dk under ”Artikler & Publikationer”.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112