Hovedstaden skærer ned på sygehusrenovering: Risikoen for nedbrud stiger
Det står rigtig skidt til med hospitalsbygningernes tilstand i Region Hovedstaden.
Mange af regionens i alt otte hospitaler blev bygget i 1970'erne, og selv om de løbende er blevet vedligeholdt, er bygningerne begyndt at forfalde.
Derfor besluttede politikerne i Region Hovedstaden tilbage i 2018 at øremærke 7 mia. kr. over de næste 10 år til at renovere de nedslidte bygningsdele og anlæg.
Men som følge af pengemangel i regionen, måtte den storstilede renoveringsplan bremses op i 2022. Og i år er store dele af planen standset.
Det fremgår af en status for renoveringsplanen, som politikerne blev præsenteret for på det seneste møde i regionens forretningsudvalg, og som Licitationen - Byggeriets Dagblad har læst.
Anlægsbevillingen til renovering af hovedstadens sygehuse er i år således nedjusteret med 76 mio. kr. til 122 mio. kr. fra 198 mio. kr.
"I 2023 er det nødvendigt at prioritere blandt de mest kritiske bygningselementer, og der kan kun i meget begrænset omfang igangsættes nye projekter," hedder det i statusnotatet.
Regionen vil i år sætte fokus på så vidt muligt "at forebygge akutte nedbrud på særligt kritiske områder såsom brandanlæg, rørsystemer og elforsyning". Der afsættes desuden et mindre beløb til akut opståede situationer.
"Den nødvendige prioritering betyder, at der ikke planlægges nye projekter til renovering af tage, facader og elevatorer," hedder det videre.
Sidste år blev der udført projekter for 188,5 mio. kr. Det drejede sig blandt andet om elevatorrenoveringer, genopretning af afløbsinstallationer på Herlev Hospital, udskiftning af brandanlæg på Hvidovre Hospital og udskiftning af nedslidte vinduer på flere matrikler.
Men selv om de hidtidige renoveringsprojekter har forbedret regionens hospitalsbygninger, kan indsatsen ikke holde trit med med bygningernes løbende forfald, påpeger regionens Center for Ejendomme, der står for renoveringerne.
Med færre penge til renoveringer vil det ifølge regionen heller ikke være muligt at følge den oprindelig plan for at forbedre tilstanden af bygningernes udvendige bygningsdele og teknikinstallationer.
Regionen har opgjort bygningernes såkaldte tilstandsgrad ved hjælp af en model, som viser, at bygningernes generelle tilstand ved udgangen af 2022 var yderligere forværret. Og forfaldet bliver i år endnu værre, hvis der ikke sættes ind med genopretningsprojekter.
"Reduktionen af renoveringsplanens rådighedsbeløb i 2022 og i 2023 har en væsentlig konsekvens for bygningernes tilstand. Det betyder, at det ikke længere er realistisk at indhente det bygningsmæssige efterslæb inden 2028 som forudsat i den oprindelige politiske aftale om renoveringsplanen," skriver regionen.
Udsigten til en forværring af bygningstilstanden øger også risikoen for nedbrud af blandt andet bygningsdele og tekniske installationer mv., fremgår det.
"Det betyder yderligere udgifter, både fordi grafen for akut vedligehold er høj, og fordi det bliver dyrere at forbedre bygningsmassens generelle tilstand. Udviklingen af tilstanden fremadrettet vil afhænge af den økonomi, der kan tilføres renoveringsplanen i årene 2024 og frem," hedder det i statusnotatet.
Læs også Licitationens interview med Mogens Kornbo, direktør i regionens Center for Ejendomme, her:
Ejendomsdirektør om manglende sygehusrenovering: - En rigtig ærgerlig situation
Hovedstaden skærer ned på renovering af sygehuse: Risikoen for nedbrud stiger
