Skana halvvejs med 150 boligrenoveringer
Renoveringen af Vængerne i Albertslund er i fuld gang. Skana Entreprise efterisolerer og facaderenovere samtlige 150 boliger for Albertslund Boligselskab.
Det blev fejret, da de projektansvarlige fra BO-VEST, det rådgivende arkitektfirma Mangor & Nagel, beboerdemokrater samt håndværkere mødtes til et hyggeligt og solrigt rejsegilde i Miravænget.
Renovering til 20 millioner
Renoveringen, som Skana Entreprise påbegyndte i april, omfatter udskiftning af facader på i alt 150 boliger i Rigelvænget, Capellavænget og Miravænget. Herunder indgår blandt andet nye vinduer, døre, facadebeklædning samt nye trapper og altaner.
Læs mere: Skana tager fat på 140 boliger i Albertslund.
Budgettet for projektet ligger på ca. 20 mio. kr., og renoveringen af de sidste boliger forventes færdiggjort inden jul i år.