23948sdkhjf

- En betydelig investering: Teglproducent mere end halverer udledningen

Fra årsskiftet er produktionen hos Egernsund Wienerberger fuldt omlagt til biogas. Dermed er teglproducenten CO2-aftryk mere end halveret

Hos teglproducenten Egernsund Wienerberg er skiftet fra naturgas til ren biogas et, der kan aflæses på CO2-kontoen.

I en pressemeddelelse peger producenten på, at man ved at øge andelen af biogas i produktionen fra 65 pct. til 100 pct., er et yderligere skridt mod målet om at opnå fuld CO2-neutralitet senest i 2050.

- Vores seneste CO2-rapporter viser, at vi med overgangen fra naturgas til ren biogas reducerer vores CO2-udledning med mere end 60 pct. Det er en betydelig investering, men også et afgørende skridt i vores bæredygtighedsstrategi, udtaler Line Helmark, Managing Director hos Egernsund Wienerberger.

Undersøger nye teknologier

Det er imidlertid ikke alene på gasfronten, teglproducenten har sat ind for at skabe en mere bæredygtig produktion. Virksomheden undersøger løbende nye teknologier, blandt andet CO2-fangst, hvor CO2 kan opsamles direkte fra forbrændingsprocessen, Egernsund Wienerberger tester eldrevne ovne, der potentielt kan erstatte gasovne i fremtiden.

- Vi ved, at vejen mod en CO2-neutral produktion kræver en kombination af teknologiske fremskridt og strategiske investeringer. Derfor har vi konstant fokus på produktinnovation og nye metoder som carbon capture og eldrevne ovne for at finde de bedste løsninger til fremtidens murstensproduktion, Kristian Knorr, der er nordisk bæredygtighedschef i Egernsund Wienerberger.

Produktion tilpasset fremtiden

Hos teglproducenten indstiller man sig også på, at de danske klimakrav til byggeriet strammes til sommer. Og efterspørgslen på mindre CO2-tunge produkter er allerede for opadgående.

- Vi ser en stigende efterspørgsel i markedet efter CO2-besparende produkter som vores LESS-mursten, og med det nye bygningsreglement forventer vi, at denne efterspørgsel kun vil stige, fortæller Line Helmark.

Siden maj 2023 har produktionen i virksomhedens største teglværk Vesterled i Sønderjylland udelukkende fokuseret på den CO2-besparende LESS-mursten, der ikke alene er brændt ved hjælp af biogas, men som desuden består af 15 pct. mindre råmateriale, hvilket giver en energibesparelse i både tørrings- og brændingsfasen.

- Danmark er bygget af mursten, og tegl er med sin lange holdbarhed et foretrukket byggemateriale. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre, at fremtidens bygninger fortsat beklædes med smukke og holdbare mursten – også under de nye klimakrav, siger Line Helmark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089