23948sdkhjf

Eltavleproducent bliver en del af noget større

Partnerskabet skal forbedre kundeservice og skabe vækstmuligheder i Norden og Europa

Den danske eltavleproducent Titech Electric A/S bliver en del af Elcor-gruppen, Nordens største producent af eltavler til automation af industrien og elektrificering af samfundet.

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse. 

Elcor-gruppen blev etableret i 2023, da kapitalfonden Axcel investerede i de danske eltavleproducenter Tic Elkas og Eegholm, og med tilføjelsen af Titech består gruppen nu af seks nordiske virksomheder og beskæftiger samlet mere end 1.000 medarbejdere fordelt på 14 lokationer i Danmark, Norge, Sverige, Polen og Litauen.

- Titech er en yderst veldrevet dansk eltavleproducent kendt for sin høje ekspertise, kvalitet og stærke kunderelationer, og virksomheden passer på alle måder godt ind i gruppen, udtaler Morten Østergaard, formand i Elcor. 

- Især Titechs stærke position inden for fordelingstavler til installatørsegmentet og deres vækst inden for datacentre komplementerer vores samlede forretning godt, lyder det videre. 

Titechs ledelse og organisation forbliver uændrede under det nye partnerskab, mens virksomheden til gengæld får glæde af samarbejdet på tværs af Elcor-gruppens selskaber.

- Vi er glade for at kunne træde ind i Elcor-gruppen, som vi deler værdier og visioner med. Sammen vil vi fortsætte med at skabe enkle løsninger på selv de mest komplekse udfordringer for vores kunder – nu i endnu større skala og med endnu flere kompetencer i ryggen, udtaler Ulrik Juul, stifter og adm. direktør for Titech.

Titech har siden 1998 leveret skræddersyede løsninger til avancerede produktionsanlæg til kunder som Novo Nordisk og datacentre i Europa. Virksomheden har beskæftiger omkring 180 ansatte fordelt på to lokationer i Odense og Herning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078