23948sdkhjf

Kommuner vil have grønne tage

Næsten 25 procent af kommunerne stiller klimakrav som fx faskiner og græs på taget i deres lokalplaner, viser en ny undersøgelse.
Hvis du vil bygge her, så skal du installere faskiner eller plante græs på taget, lyder meldingen i næsten 25 procent af landets kommuner.

Tallet fremgår af en undersøgelse fra Dansk Byggeri, der har foretaget en rundringning til kommunerne, De har siden 1. juli 2012 haft mulighed for at integrere klimakrav til nybyggeri i deres lokalplaner for at forhindre oversvømmelse ved fx skybrud.

Hos Danske Anlægsentreprenører betegner man det som positivt, at kommunerne vil forhindre oversvømmelser, men de bør nøje overveje, hvilke krav de stiller, mener branchedirektør Niels Nielsen:

- Græs på taget og faskiner kan fx ikke klare skybrud. Det virker som en aflastning af afløbssystemet ved normalregn, men ved større mængder vand på kort tid vil faskinen give op, og græsset vil stoppe med at absorbere vandet, siger han.

Kompensation for investeringer
Niels Nielsen sætter dermed spørgsmålstegn ved, om det er en god idé, at de næsten 25 procent af landets kommuner stiller krav om, at boligejere, virksomheder og andre, der vil bygge i et bestemt område, skal investere i faskiner og/eller græs på taget.

- Hvis klimatiltag skal nytte, er der behov for at overveje konsekvenserne af de krav, som kommer fra kommunerne. Fx har Statens Byggeforskningsinstitut peget på, at det er en udfordring at undgå fugtproblemer i huse med grønne tage, så den slags krav i lokalplanerne skal vælges med omhu. Klimakrav bør tage afsæt i analyser af effekten på de problemer, man ønsker at løse, siger Niels Nielsen.

Og samtidig bør der være en kompensation til dem, der møder krav om at investere i klimaløsninger.

- Hvis private investerer i løsninger, så de fx ikke belaster det kommunale spildevandsanlæg, bør der gives en rabat over taksterne. Energiselskaberne gør det jo allerede med boligejere, som har en vindmølle. Her løber måleren baglæns, når vindmøllen producerer mere strøm, end der bruges, siger Niels Nielsen.

Find en oversigt over de kommuner, som stiller krav om klimatiltag på Dansk Byggeris hjemmeside
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078