23948sdkhjf

Lyngby-Taarbæk Kommune udbyder "Lykkens Gave" til salg ved offentligt udbud

Lyngby-Taarbæk Kommune udbyder ejendommen matr.nr. 5ah Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby, beliggende Fuglevadsvej 47-49, 2800 Kgs. Lyngby til salg ved offentligt udbud.

Ejendommen er under udstykning fra den samlede ejendom bestående af matr.nr. 5ah og 5rl samt magelæg. Ejendommens areal vil herefter udgøre 7.006 m2, heraf vej 0 m2.

Ejendommen må kun anvendes til helårsboliger eller offentligt formål; herunder hospice, ældre- og plejeboliger.

Byggemulighederne, herunder byggefelt for ejendommen er beskrevet i lokalplan for området.

Hovedbygningen har karakter af en palæ/herskabs-ejendom med pudsede facader, tegltag og mange arkitektoniske detaljer. Den oprindelige del af hovedbygningen er opført i 1903, og den nyere del er opført i 1947. Hovedbygningen har ifølge BBR et bebygget areal på 606 m2, samlet bygningsareal på 875 m2, samlet tagetageareal på 160 m2 og samlet kælderareal på 464 m2. Samlet boligareal udgør 864 m2, og samlet erhvervsareal udgør 171 m2.

Portnerboligen fremstår i samme stil som hovedbygningen. Portnerboligen er opført i 1903 og har ifølge BBR et bebygget areal på 40 m2, samlet bygningsareal på 40 m2, samlet tagetageareal på 23 m2 og samlet kælderareal på 40 m2. Samlet boligareal udgør 66 m2, heraf udgør 3 m2 lovlig beboelse i kælder. 

Den oprindelige del af hovedbygningen og portnerboligen er bevaringsværdige.

Ejendommen er omfattet af delvis fredning samt delvis åbeskyttelses- og skovbyggelinje. På ejendommen findes fredskovsareal.

Hovedbygningen og portnerboligen er energimærket F.

Ejendommen udbydes i henhold til bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme. 

Ejendommen fremvises efter aftale, telefon: 20645757 eller e-mail: ejendomssalg@ltk.dk

Købstilbud skal afgives skriftligt med angivelse af et fast beløb. Købesummen betales kontant.

De nærmere vilkår for afgivelse af købstilbud fremgår af udbudsmaterialet.

Sælger forbeholder sig ret til at vælge frit mellem de indkomne købstilbud, herunder at forkaste alle indkomne købstilbud.

Købstilbud samt dispositionsforslag skal være modtaget af sælger senest den 24. april 2023, kl. 12.00.

Se oversigtskort over området

Udbudsmaterialet er tilgængeligt via følgende link:
https://www.ltk.dk/erhverv/byggeri-og-ejendomme/ejendomme-til-salg/fuglevadsvej-47-49-2800-kgs-lyngby-lykkens-gave-budfrist-den-24-april-2023

 

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063