23948sdkhjf

Global Supplier satser polsk

Den nordjyske sourcing-virksomhed har indgået et joint venture og kan nu tilbyde produktion af stålkonstruktioner i Polen.
Sammen med den polske enmands-virksomhed Heron Trade har Global Supplier nu stiftet selskabet Global Supplier Poland.

- Vi har i dag outsourcing i Kina og får også lavet en del lokalt i Skandinavien. Ideen med det polske selskab er at få en mellemting mellem Kina og Skandinavien med lave priser og kort transporttid, siger direktør for Global Supplier, Anders Nielsen.

Stålkonstruktioner er i fokus
Global Supplier Poland skal især specialisere sig i levering af stålkonstruktioner – hovedsageligt svejste og pladekonstruktioner – til både metal- og byggeindutrien.

- Hidtil har vi haft det problem, at det er for dyrt at sende de her konstruktioner til kunder i Danmark, men det løser vi nu ved at lægge produktionen så tæt på, siger Anders Nielsen.

- Vi har ca. 10 produktionsvirksomheder, vi bruger dernede, især inden for pladebearbejdning - og så har vi to støberier, som vi er i gang med at tilknytte, fortsætter han.

Lokalt kendskab
Selve aftalen mellem den danske virksomhed og den polske samarbejdspartner blev underskrevet den 9. oktober, og der er tale om en ejerandel på 55/45 i Global Supplier’s favør.

- Ejeren af Heron Trade er polak, og det bliver hans opgave at stå for produktions- og kvalitetsopfølgningen dernede, fortæller Anders Nielsen.

I første omgang skal det nye tiltag markedsføres for Global Suppliers kunder i Danmark og Sverige.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172