23948sdkhjf

10.000 kvm havnepark i København udpeger vindere

Kranparken bliver den første større park i Nordhavn

Svanemølleholm i Nordhavn blev før i tiden brugt til at laste og losse grus og stenmaterialer. Men i løbet af de kommende år skal området nu udvikles til et spændende nyt bykvarter omkranset af kanaler og med en stor park på 10.000 kvm.

Nu er et team bestående af Opland, Via Trafik og DGE Miljø udpeget som vinder af projekteringen af Kranparken, oplyser By & Havn.

Kranparken, der bliver den første større park i Nordhavn, skal udvikles med de to overordnede temaer: Bynatur og byliv. 

For at finde det endelige design af parken, er der en åben inddragelsesproces hen over foråret og en del af sommeren.

Bynaturen skal tage afsæt i en vision om mere biodiversitet, robusthed, artsforståelse og formidling, og der skal skabes gode rammer for byliv og ophold. Her bidrager den gode beliggenhed, fortæller Rita Justesen, chef for planlægning og byrum i By & Havn.

- Kranparken har allerede store potentialer i form af placeringen ud til havnen, aftensolen, og de historiske spor fra tiden som industriområde. Nu skal vi sammen med københavnerne finde ud af at udfolde potentialerne, og gøre Kranparken til et sted, der kan benyttes til leg, spil og bevægelse, fordybelse, picnic og "bløde" aktiviteter, siger Rita Justesen.

Kranparken i Nordhavn

Kranparken i Nordhavn bliver området første større offentlige park på cirka 10.000 kvm.

I februar 2023 blev et rådgiverteam valgt som vinder af området.

Vinderholdet består af:

  • Totalrådgiver: Opland Landskabsarkitekter
  • Underrådgiver: Via Trafik, del af Sweco Danmark
  • Underrådgiver: DGE Miljø- og Ingeniørfirma

Bygherre: By & Havn

Historiens spor

Det er visionen at Kranparkens industrihistorie skal afspejles i designet og i indretningen af parken. 

To kraner i funktion prydede kajkanten indtil 2001, og de gamle fundamenter fra både kransporet og kranerne kan stadig ses i belægningerne, og langs kajkanten ses togskinner og kajpullerter, der har været anvendt til fortøjning. 

I juli 2022 blev en tidligere kulkran flyttet til området og placeret langs kajkanten, som skal understøtte og stå som et symbol på Kranparkens kommende udformning.

Kranparken forventes færdig i efteråret 2024/foråret 2025. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.137