Cheføkonom: Ny overenskomstaftale kan presse nogle virksomheder
Efter halvanden måneders intense forhandlinger lykkedes det søndag industriens parter - Lars Sandahl Sørensen fra Dansk Industri og Claus Jensen fra Dansk Metal - at lande en overenskomstaftale.
Aftalen betyder, at op mod 230.000 ansatte i industrien har udsigt til fire procent mere om året i den toårige periode, som aftalen dækker.
Industriens overenskomstaftale har ikke direkte indflydelse på bygge- og anlægsbranchen, hvis underbrancher i skrivende stund har gang i egne OK23-forhandlinger. Industriens kompromisser får dog alligevel stor betydning, fordi den normalt fungerer som ledestjerne og fikspunkt for de resterende overenskomstaftaler.
Industriens OK23: Her er aftalens indhold
- Den nye overenskomst gælder i to år frem til den 1. marts 2025.
- Lønnen stiger fire procent om året i de to år, aftalen vedrører. Det kommer oveni de lønstigninger, man aftaler ved lokale forhandlinger.
- Fritvalgskontoen stiger med to procent fra syv til ni procent i 2024. En fritvalgskonto består af en procentdel af den ferieberettigede løn. Den ansatte bestemmer selv, hvad pengene skal gå til.
- Fra 2023 skal arbejdsgivernes pensionsbidrag stige med to procent, mens medarbejderne skal betale to procent mindre ind til pension. Dermed vil den samlede pensionsindbetaling fortsat være 12 procent.
- Mindstelønnen stiger med ni kroner i timen.
- Barsel med fuld løn bliver forlænget med fire uger fordelt på to uger til deling og to uger til den anden forælder.
- Medarbejderne vil få fuld løn under deltagelse i selvvalgt uddannelse. Tidligere kunne man få et tilskud, som dækkede 85 procent af et løntab.
- * Timelønnen til lærlinge bliver forhøjet med otte kroner.
Kilde: CO2-industri.
Overenskomstaftalen, som lægger op til lønstigninger på mindst fire procent over to år, kan have konsekvenser for de virksomheder, der allerede er økonomisk pressede.
Sådan lyder vurderingen fra Las Olsen, cheføkonom hos Danske Bank.
- Der er mange virksomheder, der har store problemer for tiden. De er ramt af høje omkostninger og skal konkurrere med virksomheder i andre lande, hvor lønningerne måske ikke stiger lige så meget, siger han.
Las Olsen uddyber, at der særligt er tale om industrivirksomheder, som beskæftiger sig med produktion, da især de er ramt af de høje priser på energi og materialer.
Samtidig understreger han, at omkostningerne til energi og materialer er lavere i dag, end de var tidligere i perioden med meget høj inflation. Alligevel har de høje priser kostet virksomhederne dyrt, og de har stadig problemer med at få materialer.
- Omvendt er der andre virksomheder, der tjener godt i øjeblikket, og som har bedre råd til høje lønstigninger. Så der er et lidt blandet billede, og det er svært at lave overenskomster, som passer perfekt til alle, lyder det fra Las Olsen.
Han tilføjer, at det meste af løndannelsen skal foregå ude i virksomheder, og derfor kan der tages højde for den enkelte virksomheds økonomiske situation.
Ligesom Las Olsen mener seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel, at lønstigningerne kan have konsekvenser for nogle virksomheder.
- Der er ingen tvivl om, at for nogle virksomheder, vil lønstigninger på fire procent gøre rigtig ondt, siger han i en skriftlig kommentar.
Søndag præsenterede CO-industri og Dansk Industri en nye overenskomstaftale, som omfatter cirka 230.000 lønmodtagere og 6000 virksomheder.
Aftalen danner rammen for forhandlinger for mange tusinde privatansatte i andre brancher.
/ritzau/
