23948sdkhjf

Aarhus får nyt mødrekollegium

Kollegiet er blot det seneste i en lang række af boligprojekter, der skal imødegå et stigende behov for boliger på det sociale område.
Aarhus Byråd har givet grønt lys for etableringen af et mødrekollegium for unge, sårbare mødre, der har behov for socialfaglig støtte og vejledning i forhold til deres barn og uddannelse. Kollegiet vil blive tilknyttet et nyt, alment ungdomsboligbyggeri i Hasle, så mødrene kan indgå i et ressourcestærkt fællesskab.

Samme inklusionstanke gør sig gældende for Storbylandsbyen, der blev vedtaget af byrådet i september. Storbylandsbyen, der vil bestå af 40 nye boliger i Tilst, skal både rumme hjemløse og ressourceper-soner, som anvises bolig gennem boligforeningen på almindelige vilkår.

Mødrekollegiet og Storbylandsbyen, som begge etableres i et samarbejde med Østjysk Boligadministration, er de to seneste skud på stammen, når det gælder flere, nye boliger til socialt udsatte.

Mange nye boliger på vej
Socialforvaltningen i Aarhus er i gang med at overtage omkring 100 tomme ældreboliger fra Sundhed og Omsorg. Boligerne vil blive ombygget til specialboliger, blandt andet til handicappede, som et led i at afvikle ventelisten på voksenhandicapområdet. Desuden vil Socialforvaltningen bygge nye handicapboliger.

Ifølge Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Hans Halvorsen, er man i løbende dialog med boligforeningerne for at få flere, egnede boliger til de akutte boligsøgende og startboliger for unge. Da bygningsområdet er præget af høj aktivitet, er der en forventning om, at der vil komme flere boligprojekter på det sociale område i de kommende år.

Aktuelle projekter
• Mødrekollegiet i Hasle: 12 boliger til unge, sårbare mødre
• Storbylandsbyen i Tilst: 30 boliger til hjemløse samt 10 boliger til ressourcestærke lejere
• Klyngehusene i Viby: 12 nedslidte boliger erstattes med 18 nye, større boliger til socialt udsatte
• Søgade i Aarhus C: 11 skæve boliger til hjemløse
• Snåstrup Vestergård i Harlev: 8 nye boformspladser for unge, udadreagerende udviklingshæmmede
• Andelssamfundet i Hjortshøj: 16 nye handicapboliger samt værksteds- og landbrugsbygninger, der er under opførelse
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11