23948sdkhjf
Del siden
Annonce

DEKRA Bilsyn åbner endnu en synshal

DEKRA Bilsyn annoncerer åbningen af endnu en synshal. Denne gang er det i hjertet af Søborg. Det er samtidig åbningen af bilsynshal nummer tre i 2025, og 82 i alt for den prisvindende bilsynskæde.

Det nye år er kun lige startet, men DEKRA Bilsyn kan allerede nu offentliggøre åbningen af bilsynshal nummer tre i 2025. Det finder sted den 3. februar på Dynamovej 12B i Søborg, hvor DEKRA har lejet sig ind hos B2 Bilcenter.

Med den nye synshal når DEKRA Bilsyn op på i alt 82 synshaller i hele landet, hvilket markerer endnu et vigtigt skridt på den imponerende vækstrejse, som DEKRA Bilsyn har været på de seneste år.

Velkendt ansigt

Når dørene slår op mandag den 3. februar, vil kunderne blive mødt af et kendt ansigt. Ronny Andersen, som mange måske allerede kender fra en anden synshal længere nede ad vejen, skal bemande synshallen.

Det glæder administrerende direktør i DEKRA Bilsyn, Mikael Morell:

”Vi er glade for at få Ronny Andersen med på holdet, der har mange års erfaring som synsmand. Vi er en ambitiøs synskæde i konstant vækst, og det er afgørende, at vi styrker hele organisationen med erfarne og dygtige medarbejdere, der sikrer den bedste oplevelse for vores kunder – uanset hvor i landet de besøger os.”

I hjertet af Søborg

Den nye bilsynshal er placeret i smørhullet af Søborg, hvor prominente brands som Audi, Lexus, Mercedes, Skoda, Volkswagen, Landrover, RTT – og selvfølgelig B2 Bilcenter, der også er en del af Teknicar kæden - ligger på samme vej.

Med åbningen af den nye synshal ser DEKRA Bilsyn frem til endnu et ambitiøst år med høje målsætninger og en fortsat indsats for at opretholde den høje kundetilfredshed.  

Dekra
Kirkebjerg Allé 90
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK33585586

Kontaktperson

TL

Send til en kollega

0.047