Tre byggefirmaer nomineret til Arbejdsmiljøprisen 2012
NCC, Enemærke & Petersen og Christiansen & Essenbæk er med i opløbet til Arbejdsmiljøprisen, der i år uddeles for syvende gang.
Ud af 12 nominerede virksomheder, fordelt på fire kategorier, er de tre fra bygge- og anlægsbranchen; nemlig NCC, Enemærke & Petersen og Christiansen & Essenbæk. Hertil kommer Middelfart Kommunes entreprenørafdeling.
Tre leveregler sætter rammerne
Hos NCC Construction, der er med i opløbet i kategorien "Arbejdsmiljø som strategisk element", ser man nomineringen som en anerkendelse af den forandringsproces, der blev igangsat i slutningen af 2011. Målet har været at ændre selve kulturen i virksomheden og derigennem nedbringe antallet af ulykker.
- Vi har igennem en årrække desværre måttet konstatere, at sikkerhedskampagner trods gentagelser med jævne mellemrum kun havde en kortvarig og begrænset effekt. Når vi derfor nu har valgt at arbejde med selve kulturen, er det fordi, vi vil skabe en helt ny mentalitet og ny væremåde, så vi ikke falder tilbage i gamle uvaner, forklarer senior arbejdsmiljøchef i NCC Construction Kåre Christensen.
NCC har på den baggrund indført tre leveregler: 1) Tag vare på hinanden, 2) Tænk fremad – hvad nu hvis? og 3) Sig fra!
- Disse leveregler er pejlemærkerne for, hvordan vi ønsker, at den nye kultur i NCC skal være. Den enkelte medarbejders ansvar for selv at sige fra i en potentielt farlig situation modsvares af det store ansvar, der hviler på ledelsen for at sætte rammer, hvor det tilskyndes og roses, at man siger fra og undgår en ulykke, fortsætter Kåre Christensen.
Et langt sejt træk
Kulturen i en virksomhed lader sig naturligvis ikke ændre i løbet af et par måneder eller et år. Det er en proces med mange faser og en løbende udvikling, og foreløbig har NCC lagt planer og afsat ressourcer frem til 2015.
- Vi kan se en rigtig interessant udvikling på flere områder, blandt andet er vores ulykkesfrekvens blevet halveret fra 1. januar 2012 og indtil nu. Vi har kort sagt set ’kampagneeffekten’, men det er først nu vores virkelige opgave begynder; at blive ved med at fokusere på vores tre leveregler og gøre dem til en naturlig del af hele vores produktion, så vi nærmer os vores ambitionsmål: Nul ulykker – hver dag, slutter Kåre Christensen.
FAKTA OM ARBEJDSMILJØPRISEN 2012
ArbejdsMiljøprisen uddeles i år for syvende gang, og arrangementet finder sted den 7. november på Axelborg i København.
Alle arbejdspladser kan indstilles til prisen, og da fristen udløb den 21. september, havde Arbejdsmiljørådet modtaget 33 indstillinger. Der blev herefter udvalgt 12 virksomheder fordelt på fire kategorier.
Arbejdsulykker
Middelfart Kommune, Entreprenørafdelingen
Plus Pack A/S
Tican Fresh Meat A/S
Psykisk arbejdsmiljø
Jobcenter Esbjerg
Lån & Spar Bank A/S
Region Sjælland
Muskel- skeletpåvirkninger
Enemærke & Petersen A/S
Greve Kommune, Dagtilbud
Skanderborg Kommune, Dagplejen
Arbejdsmiljø som strategisk element
NCC Construction Danmark A/S
Christiansen & Essenbæk A/S
Bang & Olufsen A/S
Læs mere på www.arbejdsmiljoeprisen.dk
ArbejdsMiljøprisen uddeles i år for syvende gang, og arrangementet finder sted den 7. november på Axelborg i København.
Alle arbejdspladser kan indstilles til prisen, og da fristen udløb den 21. september, havde Arbejdsmiljørådet modtaget 33 indstillinger. Der blev herefter udvalgt 12 virksomheder fordelt på fire kategorier.
Arbejdsulykker
Middelfart Kommune, Entreprenørafdelingen
Plus Pack A/S
Tican Fresh Meat A/S
Psykisk arbejdsmiljø
Jobcenter Esbjerg
Lån & Spar Bank A/S
Region Sjælland
Muskel- skeletpåvirkninger
Enemærke & Petersen A/S
Greve Kommune, Dagtilbud
Skanderborg Kommune, Dagplejen
Arbejdsmiljø som strategisk element
NCC Construction Danmark A/S
Christiansen & Essenbæk A/S
Bang & Olufsen A/S
Læs mere på www.arbejdsmiljoeprisen.dk