200 boliger er første skridt i omdannelsen af industripark
AG Gruppen og den svenske ejendomsfond Alma Property har netop taget officielt hul på et nyt og boligprojekt på Smedeland i Hersted Industripark i Albertslund.
Med første spadestik, som ifølge Albertslund Kommune blev markeret den 8. februar, er første skridt i omdannelsen af det tidligere industriområdet også taget; 200 nye boliger.
Lige imellem den kommende letbane og Vestskoven har området en perfekt placering til at blive en grøn og levende bydel med mange muligheder.
FN’s verdensmål bliver et omdrejningspunkt for projektet, og boligerne bliver DGNB Guld-certificeret og ifølge kommunens et eksempel på, hvordan man i samarbejde omdanne et eksisterende industriområde til en blandet by med det grønne og fællesskabet i fokus.
Flere lokalplaner for området er blevet vedtaget, så snart vil andre byggerier gå i gang.
Masterplanen for den 160 ha store Hersted Industripark indebæreren omdannelse af området til en bæredygtig bydel med 12.000 nye boliger, 24.000 ny borgere og flere tusinde nye arbejdspladser.
Tidsplan rykket
AG Gruppen og Alma Property Partners præsenterede deres joint venture med grundkøbet af Smedeland 8 i marts 2020. Dengang var forventningen til, hvornår man kunne gå i jorden, en ganske anden: Primo 2021.
Planerne indeholdt dengang cirka 200 boliger i størrelser fra 45 til 100 kvm, i alt 15.523 kvm.
Starteredegørelsen for området var udarbejdet af Holscher Nordberg Arkitekter, lød de ved præsentationerne af planerne.