23948sdkhjf

Bravida vokser med over 1 milliard

Særligt i sidste kvartal var der fart i fremgangen

Omsætningen brager op hos teknikentreprenøren Bravida Danmark.

Alene i 4. kvartal 2022 blev der lagt 61 pct. på toplinjen. For hele regnskabsåret 2022 voksede omsætningen med 38 pct., fremgår det af en pressemeddelelse med endnu ikke offentliggjorte regnskabstal.

I svenske kroner og ører var omsætningen i årets sidste tre måneder på 1,95 mia., hvilket svarer til 1,3 danske milliarder i dagens kurs.

Stigningen i omsætning var ifølge Bravida drevet af både installations- og servicevirksomheden.

– Vi er lykkes med at vokse betragteligt, og fået en masse nye kunderelationer ind i forretningen. Det skyldes blandt andet, at der er et stort behov for modernisering hos vores kunder, siger en tilfreds adm. direktør i Bravida Danmark, Johnny Hey, i en kommentar til regnskabstallene.

– Derudover fylder den grønne omstilling også meget, og hele el-infrastrukturomstillingen har vi stor andel af - herunder fjernvarme, varmepumper og energioptimering, fortsætter direktøren og tilføjer, at felterne fortsat vil have stor fokus.

For hele året var teknikentreprenørens omsætning i Danmark samlet 6,0 mia. svenske kr. (4 mia. kr.) mod 4,4 mia. svenske kr. (2,9 mia. kr.) i 2021.

Ordrer for milliarder

Bravidas EBITA nåede i 4. kvartal op på 117 mio. svenske kr. (78 mio. kr.), en fremgang på 47 mio. svenske kr. i fra samme periode året før.

Ordreindgangen steg med 13 pct. i forhold til samme periode året før og udgjorde 1,530 mia. svenske kr. (1,0 mia. kr.).

Ved udgangen af 4. kvartal 2022 var Bravida Danmarks ordrebeholdning 16 pct. højere end året før og beløb sig til 3,2 mia. svenske kr. (2,2 mia. kr.)

For hele 2022 steg teknikentreprenørens ordreindgang med 26 pct. til 5,9 mia. svenske kr. (3,9 mia. kr.)

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11