Ny topchef hos leverandør til byggebranchen
Efter 11 år hos producenten af VVS- og installationsteknik Viega overdrager Kent Nielsen posten som adm. direktør for til Anders Zeeberg Mikkelsen.
Anders Zeeberg, 47 år, skal stå i spidsen for Viega i Norden. Han kommer fra en rolle som Country Director for Vaillant i både Norden og Holland og er netop hjemvendt til Danmark efter fem års udstationering i Amsterdam, hvor han har løftet Vaillants strategiske forretning.
Den nye direktør har 29 år i HVAC-branchen bag sig. Ud over at have arbejdet med salg, udvikling og ledelse hos Vaillant, har Anders Zeeberg erfaring fra grossistvirksomhederne Brødrene A&O Johansen og A.C. Nielsen´s Eftf.
Overdragelsen til den nye direktør vil ske som en glidende overgang i foråret 2023. Kent Nielsen vil samtidig have opgaver for Viega Tyskland i resten af 2023 og vil endelig ved udgangen af året træde tilbage.
Kent Nielsen fratræder ifølge en pressemeddelelse fra Viega sin stilling med ønsket om at dedikere sin tid til aktivt bestyrelsesarbejde og som ekstern advisor i startup-virksomheder.