23948sdkhjf

Ung entreprenørforretning gør ledertrio til medejere

Det er kun et års tid siden, at HJK Byg så dagens lys i Horsens. Nu inviterer bagmanden og hidtidige eneejer, Klaus Bårris, trioen Heine Pallesgaard Hauch, Glenn Jacobsen og Susanne Buhl Morel ind i ejerkredsen.

Siden starten har de tre været ansat som henholdsvis teknisk chef, salgs- og udviklingschef og senere adm. direktør samt økonomichef.

HJK Byg beskæftiger sig med hoved- og totalentrepriser inde for opførelse af arkitekttegnet enfamiliehuse og erhvervsbyggerier i hele landet, og har pt gang i et par projekter i Slagelse og Frederikssund.

– Klaus har siden starten vist os stor tillid og givet os mulighed for at arbejde med de projekter, vi synes har været interessante, udtaler Heine Pallesgaard Hauch.

Fra ejergruppen melder man om positive tegn for efterspørgslen på specielt erhvervsbyggerier og giver samtidig udtryk for en tro på, at fremtiden ser lysere ud for de arkitekttegnede enfamiliehuse, som virksomheden også beskæftiger sig med.

– Det er dejligt opfriskende at vi i fællesskab har formået at eksekvere de økonomiske mål vi satte os for, da vi lavede forretningsplanen for godt et år siden, udtaler Susanne Buhl Morel.

HJK Byg har allerede 13 medarbejdere, og inden året er omme, forventes det at stige med yderligere fem.

Med den nye ejerkreds sker der en organisationsændring, hvor Heine Pallesgaard Hauch udnævnes til teknisk direktør, mens Susanne Buhl Morel udnævnes til koncernøkonomidirektør.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094