23948sdkhjf

Håndværkernes eget kollegium vælger totalentreprenør

Prisen er vokset til 350 mio. kr. siden præsentationen i december 2021

Til foråret går byggeriet af Danmarks næste håndværkskollegium, Håndværkskollegiet i Herning, i gang. Og det bliver med lokale C.C. Contractor som udførende. Fonden for Håndværkskollegier indgår således totalentreprisekontrakt med entreprenøren fra netop Herning.

Bygherre og entreprenør indgik allerede i februar 2022 en samarbejdsaftale med henblik på at få totalentreprenøren tidligt involveret i byggeriet, og dermed også etablere et samarbejde og dialog med arkitekterne bag kollegiet.

– Håndværkskollegiet bliver en utrolig spændende opgave og et helt unikt byggeri, som vi glæder os rigtig meget til at komme i gang med, siger Claus Minds, projektchef i C.C. Contractor, i en pressemeddelelse om opgaven.

– Vi har sammen med bygherren og rådgiverne været med i et spændende forløb omkring projektering og udvikling af projektet, således at vi i samarbejde har fundet de bedste løsninger for projektet, uddyber han om forløbet.

Økonomisk er der sket noget, siden tegnestuen Dorte Mandrup i december 2021 blev præsenteret som arkitekt på projektet. Dengang lød prisen på anslået 300 mio. kr.  Nu er den samlede anlægssum sat til 350 mio. kr. moms ikke medregnet.

Håndværkskollegiet i Herning

Bygherre: Fonden for Håndværkskollegier

Arkitekt: Dorte Mandrup

Ingeniørrådgiver: Moe

Totalentreprenør: C.C. Contractor A/S

Samlet anlægssum: Cirka 350 mio. kr. ex moms

Byggeriet består af 70 kollegieboliger, en forstanderbolig, samt værkstedsfaciliteter og fællesarealer på et samlet areal på ca. 9.000 kvm, fordelt på ca. 21.000 kvm grund.

Byggeriet skal DGNB Guld-certificeres med tillægget Diamant.

Byggeperiode: marts 2023 til sommer 2025

Kilde: Fonden for Håndværkskollegier

Håndværkskollegiet kommer til at rumme 70 boliger til lærlinge, en forstanderbolig, samt fællesfaciliteter i form af blandt andet værksteder, hvor de unge kan udvikle deres fag.

Bygningen skal DGNB Guld-certificeres med tillægget Diamant.

Opførelsen af kollegiet begynder efter planen i marts 2023, og byggeriet forventes afsluttet i 2025.

Kollegiet kommer til at ligge i det nordlige Herning tæt ved Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109