23948sdkhjf

Lokal entreprenør bygger - kongreshotel vokser til 300 værelser

Odense Sport & Event stiller krav til underleverandørerne om bæredygtighed byggeriet

Murbrokkerne fra det gamle landsted ved siden af Odense Congress Center er knap blevet kørt væk, før entreprenørmaskinerne rykker ind mellem æbletræer og brombærbuske.

Byggeriet af Odenses nye, største hotel er nu officielt skudt i gang med første spadestik til det, som fra sommeren 2024 giver besøgende 195 nye hotelværelser at vælge imellem.

NJ Gruppen med base i Odense er entreprenør på byggeriet.

– Selvom vi laver projekter over hele landet, er det noget helt specielt at bygge i ens egen by, og der var da også stor begejstring blandt vores medarbejdere, da vi kunne offentliggøre det, fortæller Jørn Albertsen, teknisk direktør hos NJ Gruppen, i en pressemeddelelse om projektet.

Med udvidelse får hotellet ved Odense Congress Center 300 værelser.

Det tager Odense Sport & Event, ejerne bag blandt andet Odense Boldklub, Odense Congress Center og Hotel Odeon, nu et stort skridt mod at rette op på med opførelsen af 195 helt nye hotelværelser.

Krav til leverandørerne

Efter udbygningen bliver Hotel Odense, der er navnet på Odense Congress Centers nuværende hotel, byens største.

Underleverandører til hotellets bagmænd, Odense Sport & Event, vil blive stillet overfor krav til klima og miljø, påpeger adm. direktør i Odense Sport & Event, Enrico Augustinus:

– Det betyder for eksempel, at vi, ud over bæredygtigheden i selve byggeriet, har investeret massivt i solceller på taget og sikret, at hotellet fra starten kan leve op til kravene i den internationale Green Key-certificering.

Muligvis mere

Selvom arbejdet på det nye hotel knap er begyndt, holder Odense Sport & Event fortsat alle døre åbne, når det kommer til at styrke hotelkapaciteten i Odense.

Kort om Odense Sport & Event 

Odense Sport & Event A/S blev stiftet den 1. maj 2006 som en fusion mellem Odense Congress Center A/S og Odense Boldklub A/S. 

I dag består koncernen af fem forretningsben og tæller Odense Congress Center, Hotel Odeon, cateringvirksomheden Smag&Smil, koncertarrangøren Live Culture, Hotel Odense, Odense Eventyr Golf og fodboldklubben OB. 

Seneste tilføjelse er hotel og restaurant Stella Maris på Sydfyn.

Kilde: Odense Sport & Event

– Der er aktuelt intet konkret på brættet, men hvis vi ser en mulighed for at føje endnu flere værelser til området, så vil jeg ikke afvise, at vi kommer til at engagere os i dét projekt også, siger Enrico Augustinus.

- Lige nu er jeg dog først og fremmest en glad mand: efter mere end halvandet års hårdt arbejde, herunder en helt ny lokalplan for området, kan vi skimte, at gravemaskinen endelig er klar til at gå i jorden. Det er stort, tilføjer han.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093