23948sdkhjf

Tre tegnestuer nomineret til Træprisen

Tegnestuerne Cubo Arkitekter, Entasis og KHR arkitekter skal konkurrere om Træprisen 2012, der bliver overrakt den 1. november.
Med valget af netop Cubo, Entasis og KHR, bliver Træprisen 2012 en dyst på teknologi, nytænkning, form og funktion.

Kandidaterne er forskellige, men lever på hver deres måde op til kriterierne og har udmærket sig ved at vise særlige kunstneriske kvalifikationer, teknisk dygtighed og overbevisende anvendelse af træ.

Træprisen er en arkitektur- og hæderspris, der tildeles arkitekter for særlige kunstneriske kvalifikationer og teknisk dygtighed. Uddelingen sker med økonomisk støtte fra Træsektionen i Dansk Byggeri og Trælasthandlerunionen.

Den teknologiske fanebærer
Cubo Arkitekter er nomineret til Træprisen 2012 for projekter som Hammer Havn, Hejmdal, Hjortshøj, Hvidesande m.fl. Bjarne Lund Johansen er formand for priskomiteen og direktør i interesseorganisation Træinformation. Om nomineringen af CUBO Arkitekter fortæller han:

- CUBO Arkitekter er nomineret fordi de for det første insisterer på arkitektkonkurrencen, som en vigtig krumtap i tegnestuens virke og strategi, og fordi de altid ønsker, at udtrykke ti-dens teknologiske muligheder. Samtidig bevarer tegnestuen respekten for håndværkets tradition, der bliver afspejlet og reflekteret i nye bygningsanlæg som en integreret del af dansk bygningskultur.

Udfordreren
Tegnestuen Entasis er nomineret for projekter som Zoologisk Haves hovedindgang, LPSF (Lager-, Post- og Servicearbejdernes Forbund), Emaljehaven og Forsvarsakademiet m.fl. Bjarne Lund Johansen understreger Entasis evne til at udfordre med volumen og tyngde, som grunden til tegnestuens sikre plads i finalen:

- Entasis er nomineret, fordi arkitektur ikke kun behage - det skal udfordre. Arkitektur er i Entasis’ univers ideen før formen - materialet, lyset, rytmen og rummet er kun virkemidler. En-tasis adskiller sig fra den generelle skandinaviske arkitektur ved, at de søger tyngden og mod-standen og ikke kun det æstetiske lette.

En nordisk mønsterbryder
KHR er nomineret til Træprisen for projekter som Ørestad skole, Atuarfik - Hans Lynges skole, Grønlands Naturinstitut, Hellig Kors Kirke, Forum Horsens m.fl. Bjarne Lund Johan-sen fremhæver evnen til at gå egne, nordiske veje, som grunden til KHRs nominering:

- KHR arkitekter er nomineret, fordi de skaber arkitektur med karakter og høj kvalitet. De af-søger arkitekturens grænser og er ikke bange for at tage nye metoder og materialer i brug. Det er arkitektur med et klart nordisk fundament med et enkelt og klart formsprog, hvor menne-sket, stedet og funktionen er i fokus.

Vinderen af Træprisen 2012 bliver offentliggjort 1. november ved en festlighed i Mogens Dahl Koncertsal. Træprisen er på 100.000 kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11