23948sdkhjf

Roskilde indleder boligeksperiment med tysk forbillede

Hvad sker der, hvis man sætter 30 helt almindelige mennesker til at tegne og opføre eget rækkehus?

Det vil man finde ud af i Roskildes musikalske bydel Musicon, hvor Roskilde Kommune giver plads til Urbant Selvbyg, som skal give plads til, at beboerne kan træde ind i rollen som bygherre og indfri egne boligdrømme.

Ambitionen er ifølge en pressemeddelelse fra kommunen at sætte boligudviklingen fri og undersøge hvilke kreative, arkitektoniske løsninger der kan opstå, når beboerne sætter sig for bordenden med pen og lineal i hånden.

Projektet er udviklet efter tysk og hollandsk forbillede, hvor særligt Baugruppen er et velkendt fænomen.

Målgruppen er selvbyggere - uanset om de er nysgerrig på at skabe en enestående bolig skræddersyet deres behov, har hænderne skruet godt på og ønsker at "gøre-det-selv" eller drømmer om at dyrke de nære naborelationer i et lokalt fællesskab.

Med eksperter i ryggen

Sammen med et tværfagligt rådgiverteam bestående af Tegnestuen Vandkunsten, NordiQ Group, & Foldschack Advokatpartnerselskab, Cowi samt Anne Romme og Morten Birk Jørgensen fra Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering (KADK), har Roskilde Kommune udviklet en samlet ramme for Urbant Selvbyg i Musicons sidste hjørne, Hal 12.

Urbant Selvbyg indgår i Realdania og Statens Kunstfonds 'Boliglaboratorium'.

Startskuddet er lydt med invitation til de første netværksmøder og workshops, hvor både beboere og interesserede rådgivere inviteres til at høre mere om mulighederne og det kommende forløb.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109