23948sdkhjf

Stor dansk tegnestue lukker ned i Kina efter ni år

Coronapandemien betyder, at Henning Larsen Arkitekter nu må rejse hjem fra Kina. Virksomheden forlader imidlertid ikke Asien helt 

Efter et lille årti med kontor i Kina, forlader det danske arkitektfirma Henning Larsen landet. Det skriver Børsen.

Henning Larsen Architects etablerede i 2014 kontoret i Hongkong, hvorfra der skulle arbejdes med projekter i Kina og Sydøstasien.

Forklaringen på lukningen er coronapandemien og de seneste tre års nultolerancepolitik, som de kinesiske myndigheder har praktiseret overfor virussen, med alt hvad det giver af udfordringer for at drive forretning.

– Selvom vi har fysisk kontor i Hongkong, har vi faktisk ikke kunnet møde kunderne og følge vores projekter. Vi værner om vores kvalitet, og det kræver større grad af forudsigelighed i markedet, og at vi kan være på stedet. Hvis vi ikke kan det, må vi agere mere strategisk, forklarer Jacob Kurek, global designdirektør for arkitektur i Henning Larsen, til Børsen.

Arkitektfirmaet åbner i stedet i Singapore, som bliver regionalt kontor for Asien.

Hvor mange arbejdspladser, der bliver berørt, og om vigende resultater også har spillet ind på kontorlukningen, har Henning Larsen ikke ønsket at uddybe overfor Børsen.

Henning Larsen har vundet syv markante projekter i årene med kinesisk kontor.

Blandt de første kom i hus i 2015; Operaen i byen Yuhang, der ligger nord for den kinesiske millionby Hangzhou. På listen over Kina-opgaver er også Den franske internationale skole i Hong Kong, der stod færdig i 2018.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062