Bæredygtigt byggeri er en gevinst – på flere fronter
Her i 2012 har Danmark fået sit eget certificeringssystem for bæredygtigt byggeri. Det har vi manglet, mener Ida Garre, projektdirektør i Rambøll og næstformand i DK-GBC.
Af Rasmus Gregersen
Det danske system er en pendant til den tyske DGNB-model og blev i foråret testet på otte pilotbyggerier. Siden er man flere steder begyndt at arbejde med modellen, ligesom de første to hold af konsulenter nu er uddannet.
- DGNB er en holistisk model, der tager afsæt i de tre dimensioner; miljøet, det sociale og økonomi. Det betyder, at det ikke blot er fx energiforbruget og materialerne, der analyseres, men også indeklima og bygningens rumlige fleksibilitet, forklarer Ida Garre, der som næstformand i Green Building Council Denmark (DK-GBC) har spillet en aktiv rolle i udviklingen.
Bæredygtighed skal kunne måles – det kan det nu
Hidtil har byggerier i stort antal fremført sig som bæredygtige, og det har gjort begrebet svært at definere, for i henhold til hvilke normer og kriterier skal bæredygtighed forstås? Det har DK-GBC forsøgt at ændre på med den danske DGNB-model.
- Vi var nogle stykker, der tænkte: Hvad gør vi? Hvordan måler vi bæredygtigt byggeri? Vi bliver nødt til at have et grundlag for sammenligning, fortæller Ida Garre og pointerer, at bygherren med den nye ordning har fået mulighed for at dokumentere bæredygtigt byggeri i henhold til et konkret sæt af kriterier frem for blot en opfattelse.
- Du kan se det som en slags tjekliste, der kan være med til at lægge strategien for en bygning tidligt i processen. Det er blandt andet indarbejdet som et kriterium, at man skal kunne lave bygningen om. Hvis der fx ikke er brug for en kontorbygning længere, så skal det være nogenlunde nemt at bygge den om. Det er det blevet nu, og dét er et aspekt, vi har manglet i byggeriet, fortsætter Ida Garre.
I DGNB-systemet er det muligt at opnå guld, sølv og bronze. Bronze er bedre, end de krav Bygningsreglementet stiller i dag, mens sølv og guld giver mulighed for at have endnu mere ambitiøse mål for sin bygning.
- Bygningsreglementets krav er indarbejdet i modellen, og det er årsagen til, at vi har nødt til at lave en dansk version af DGNB. Vi skal være bæredygtige efter danske normer, fastslår hun og forklarer, at man fx var nødt til at ændre kategorierne for energiforbrug, fordi den danske lovgivning stiller højere krav på dette område end den tyske. Det, man har gjort, er således at tilpasse modellen til danske normer og regler for at bygherren ikke skal lave to sæt beregninger – et til kommunen og et til certificeringen.
Det grønne budskab skal være positivt
Ida Garre var blandt talerne på Building Green 2011, hvor hun gav en status på arbejdet med udviklingen af det danske certificeringssystem. Igen i år er hun med som oplægsholder. Denne gang er det dog ikke som næstformand i DK-GBC, men derimod som projektdirektør i Rambøll Danmark. Under overskriften ”Værdiskabelse gennem bæredygtigt byggeri” sætter hun fokus på de konkrete valg og hensyn, der skal tages for at gavne klima og miljø.
- Mange taler om dommedag, dommedag, dommedag, når det kommer til klima og miljø. Jeg vil gerne vende budskabet om til noget positivt; bevæge fokus væk fra CO2-debatten og i stedet se på, hvad vi kan gøre for at gøre verden bedre, samtidig med at vi fordeler ressourcerne bedre, lever sundere, bor sundere, spiser sundere, forbruger sundere – og får mere for pengene. Vi lever i en tid, hvor mennesker vil have god kvalitet uden at betale ret meget for det. Det er den grundlæggende udfordring, vi som samfund står over for.
Hvordan arbejder I på at løse den udfordring hos Rambøll Danmark?
- Det gør vi ved at være med i DGNB, ved at uddanne medarbejdere som konsulenter og auditører, og ved at rådgive bygherrerne bedst muligt. Vi hjælper dem med at opstille mål, der er realiserbare i forhold til bæredygtighed, i forhold til CSR og i forhold til driften af en bygning.
- Vi har set talrige eksempler på, at bygninger opføres udelukkende med fokus på anlægsomkostningerne. Det er ikke bæredygtigt. Heldigvis har vi også eksempler, der viser, at inddragelse af socialøkonomiske aspekter tiltrækker investorer. Jo længere levetid, desto bedre bygning og dermed højere værdi. Her er DGNB-modellen et godt redskab, for de positive budskaber skal igennem til dem der bestemmer – politikerne og de kapitalstærke. Det nytter ikke, hvis det blot er idealisterne, fastslår Ida Garre.
Hør Ida Garre på Building Green, torsdag den 11. oktober, klokken 11.30-12.15
