23948sdkhjf

Schneider Electric skifter ud i ledelsen

Ole Sander er fratrådt sin stilling som adm. direktør og Country President i Schneider Electric Danmark, som desuden har fået ny Vice President for Buildings Business.
Efter tre et halvt år på posten har Ole Sander i denne uge fratrådt sin stilling som adm. direktør og Country President i Schneider Electric Danmark. Fratrædelsen sker efter fælles overenskomst med bestyrelsesformand Senior Vice President Rune Flengsrud.

Ny mand på posten bliver Thomas Traeger, der øjeblikkeligt tiltræder som ny Country President. Thomas Traeger kommer fra en international topstilling i Schneider Electric-koncernen.

Ung kvinde i spidsen for Buildings Business
Schneider Electric Danmark har desuden udnævnt 34-årige Andrea Waenerlund til Vice President for området Buildings Business. Hun får dermed det overordnede ledelsesansvar for en forretning med omkring 300 medarbejdere, der er specialister i indeklima, energieffektivisering og sikring, herunder fx ESCO-aftaler med landets kommuner.

Andrea Waenerlund er født og opvokset i Frankrig med svenske forældre. Hun har taget sin uddannelse i Sverige, hvor hun har en Master i Business Administration med fokus på Technology Management. Den nyudnævnte svensker startede i 2002 som trainee i TAC, der året efter blev en del af Schneider Electric.

Som global specialist i energioptimering har Schneider Electric kontorer i over 100 lande, og Andreas karriere har budt på job hos Schneider Electric i Tyskland, USA og Sverige, hvor hun har varetaget forskellige stillinger. Senest har Andrea Waenerlund været VP for EMEA Market Services, hvor hun havde ansvaret for business development, udvikling og marketing for Buildings Business Schneider Electric i Europa og Mellemøsten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11