23948sdkhjf

Nyt liv til gammel ølhal

Med Jönsson som entreprenør gennemgår en af Københavns historiske bygninger netop nu en omfattende modernisering.
Inden længe vil folk, der passerer Vesterbrogade 32 i København, kunne glæde sig over et kig ind til en historisk facade, som har været skjult i over 100 år. Facaden, som nu bringes tilbage til sit oprindelige udseende, stammer fra Thors Ølhal, der blev indviet i 1858 af selveste Kong Frederik VII. Arkitekten var H.S. Stilling, som blandt andet stod bag en række bygninger i Tivoli.

Siden indvielsen er den gamle ølhal blevet ombygget flere gange. En årrække rummede bygningen Valencia, som var den største varieté i Norden. Facaden er forandret mange gange, og bygningen har siden 1880´erne været skjult bag en beboelsesejendom, som er opført ud mod Vesterbrogade. Men nu får offentligheden igen lejlighed til at glæde sig over den smukke og særprægede bygning.

Respekt for oprindelig arkitektur
Dreyers Fond, som ejer ejendommen, har indledt en gennemgribende restaurering og modernisering af bygningen. Fonden har bedt arkitekt Dorte Mandrup og entreprenørfirmaet Jönsson om at sørge for, at den gamle slidte bygning bliver moderniseret og levedygtig igen, samtidig med at der tages højst muligt hensyn til den historiske og unikke arkitektur.

- Det er vigtigt for os, at vi både sikrer det bevaringsværdige af den gamle bygning og respekterer de oprindelige arkitektoniske ideer samtidig med, at bygningen kommer helt up to date og får en kvalitet, som gør den til en af de mest attraktive ejendomme i området. Det ligger i hele ånden bag Dreyers Fond, at de bygninger, vi investerer i, repræsenterer en høj arkitektonisk og bygningsmæssig kvalitet. Og samtidig er vi glade for, at vi kan være med til at bevare denne historiske perle og give den en aktiv rolle i nutiden, siger Bo Rygaard, direktør for Dreyers Fond.

Når ombygningen er afsluttet i 2013, flytter Danske Advokater ind som lejere i ejendommen. Organisationen etablerer sig med administration i bygningen ud mod Vesterbrogade og konferencelokaler i bygningen, der en gang rummede ølhallen. Den oprindelige facade bliver synlig gennem et glasparti i forhuset.

Om Dreyers Fond
Dreyers Fond et etableret i 1976 af ægtefællerne arkitekt Thorvald Dreyer og landsretssagfører Margot Dreyer. Dreyers Fond uddeler midler til initiativer og projekter, hvis formål er at fremme advokat- og arkitektstandens udvikling og samspil med samfundet.

I Kraft og Partners’ analyse af danske fonde i 2012 er Dreyers Fond blandt de 25 største fonde målt på henholdsvis formue og uddelinger.

Læs mere om Dreyers Fond på www.dreyersfond.dk .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094