23948sdkhjf

Internationale ambitioner får maritim entreprenør til at skifte navn

Som led i en internationaliseringsstrategi skifter den maritime entreprenør Rederiet Høj A/S navn til Høj Nordic Marine Contractor A/S.

Navneændringen skal styrke selskabet på det nordeuropæiske marked, hvor klimaprojekter og især etablering af flere offshore vindmølleparker rummer store vækstmuligheder, skriver den maritime entreprenør i en pressemeddelelse.

Høj Nordic Marine Contractor har domicil i Horsens og eksekverer derfra cirka 50 maritime projekter om året, der leveres i nordeuropæiske farvande.

Rederiet har gennem to generationer opereret i det Nordeuropæiske farvand og har i dag strategisk fokus på maritime byggeopgaver i Norge, Sverige, Tyskland, England og Baltikum. På listen over typiske leverancer er uddybning og oprensning af havneinfrastruktur, molebygning, stensætninger, kabelarbejde, boulder clearence og etablering af nye stenrev.

Fra Rederiet Høj til Høj Nordic Marine Contractor

Høj Nordic Marine Contractor, tidligere Rederiet Høj A/S, er en danskejet entreprenørvirksomhed, der siden 1958 har leveret en bred pallette af maritime bygge- og anlægsopgaver i Nordeuropa.

Selskabets otte skibe leverer alle former for vandbygning i hele Nordeuropa.

Med specialistviden, en bred flåde og et erfarent mandskab udfører virksomheden bygge- og anlægsarbejde i alle maritime miljøer, såvel enkeltstående opgaver som større og mindre totalentrepriser - Fra havne og kyster til vindmølleparker og maritim infrastruktur.

Kilde: Høj Nordic Marine Contractor

Men klimakrisen har medført stigende behov for klimasikring af byer og kyster ligesom en betydelig vækst indenfor etablering af offshore vindmølleparker, har udløst et stort potentiale for den maritime entreprenør i hele Nordeuropa.

– Her skal selskabet i kraft af sine kompetencer og referencer til søs kendes som en af Nordeuropas betydende maritime entreprenører, lyder det fra Michael Normann, som har været adm. direktør siden 1. april 2022, i meddelelsen.

Han har i samarbejdet med selskabets ejer, Søren Høj, taget initiativ til entreprenørens nye profil.

– Med stærke referencer har vi gennem flere år sat klare fodspor i hele Nordeuropa. Vores navn skal derfor også afspejle den internationale virksomhed vi er og understøtte øget international tilstedeværelse, forklarer Michael Normann.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097