2021 var et rekordår med negativt fortegn ude på de danske el-anlæg med et rekordstort antal ulykker. Genrefoto: Colourbox

Den gode nyhed først. Der var ingen danskere, der mistede livet på grund af ulykker på elektriske anlæg i 2021. Det betyder dog ikke, at det er risikofrit arbejde. For den dårlige nyhed er, at der aldrig har været flere indrapporterede personskader og ulykker på elektriske anlæg.

Det er meget vigtigt, at de driftsansvarlige fortsætter med at indrapportere alle hændelser. Vi kan være nervøse for, at der er et mørketal, så vi ikke har det sande billede. vicekontorchef Evy Boe Madsen, Sikkerhedsstyrelsen

Der var 32 indberetninger om personskader, 85 indberetninger om materielle skader og 13 nær-ved hændelser, viser Sikkerhedsstyrelsens nye rapport ”Hændelser i elanlæg 2021”. Det er tredje år i træk, at tallene stiger, hvilket dog også kan skyldes en mere ærlig afrapportering.

- Det er meget vigtigt, at de driftsansvarlige fortsætter med at indrapportere alle hændelser. Vi kan være nervøse for, at der er et mørketal, så vi ikke har det sande billede. Jo mere viden, vi har, jo bedre kan vi målrette information og indsatser til branchen, siger vicekontorchef Evy Boe Madsen, Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Hun understreger dog, at det er ulykkeligt, hvis den fortsatte stigning skyldes, at der for hvert år bliver begået flere og flere fejl.

Hændelser på el-anlæg SIkkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen: Lær af fejlene

Sikkerhedsstyrelsen udarbejder rapporten over hændelser på landets el-anlæg med det formål, at blandt andre entreprenørbranchen og netselskaberne kan lære af fejlene. Disse er obligatoriske at indberette.

Arbejdsfejl var årsag til de fleste indberettede hændelser i 2021, og vi kan se, at de fleste personskader går ud over ikke el-sagkyndige. Entreprenøren er også forpligtet til at instruere og informere de medarbejdere, som skal arbejde i nærheden af et elektrisk anlæg, inden arbejdet igangsættes vicekontorchef Evy Boe Madsen, Sikkerhedsstyrelsen

Der var flest personskader forbundet med hændelser på lavspændingskabler. Hovedparten af hændelserne med materiel skade i kabelskabe var elbrande, og hovedparten af hændelserne med højspændingskabler var graveskader.

- Arbejdsfejl var årsag til de fleste indberettede hændelser i 2021, og vi kan se, at de fleste personskader går ud over ikke el-sagkyndige. Entreprenøren er også forpligtet til at instruere og informere de medarbejdere, som skal arbejde i nærheden af et elektrisk anlæg, inden arbejdet igangsættes, siger Evy Boe Madsen og fortsætter:

- Der er også en del personskader blandt elsagkyndige i forbindelse med arbejde på elektriske anlæg, hvilket understreger, at det er farligt at arbejde på el-anlæg.

Dansk EL-Forbund: Kompetencerne skal være på plads

Hos Dansk EL-Forbund hæfter forbundssekretær Lars B. Sørensen sig også ved, at størstedelen af personskade-tilfældene omhandler ikke-el-sagkyndige og oftest opstår ved ikke el-relaterede arbejdsfejl. 

Han understreger dog, at ulykkerne selvfølgeligt er beklagelige lige meget hvad. Og at de 14 el-sagkyndige, der kom til skade i 2021, er 14 for mange.

Dansk El-Forbunds forbundssekretær Lars B. Sørensen opfordrer til ærlighed om kompentencer. Foto: Henrik Bjerregrav

Vi er ikke en del af arbejdsgangen på arbejdspladsen. Derfor har arbejdsmiljørepræsentanterne også et meget klarere billede af, hvordan at tingene kan blive gjort på den rigtige måde ude på deres arbejdspladser. De er vores forlængede arm i marken. Lars B. Sørensen, forbundssekretær hos Dansk EL-Forbund

Dansk EL-Forbund forsøger at øge sikkerheden på landets EL-anlæg ved at forsøge at tilføre en konstant strøm af oplysning om vigtigheden af forebyggelse til deres medlemmer. Og heraf særligt vigtigheden af, at man i alle arbejdsopgaver sikrer sig, at strømmen er slukket. 

Oplysningskampagnen løber gennem den hær af arbejdsmiljørepræsentanter, der klædes på af forbundet gennem forskellige kurser og forløb til at kunne vende tilbage til egne virksomheder og vise vejen til sikre arbejdsgange.

- Vi er ikke en del af arbejdsgangen på arbejdspladsen. Derfor har arbejdsmiljørepræsentanterne også et meget klarere billede af, hvordan at tingene kan blive gjort på den rigtige måde ude på deres arbejdspladser. De er vores forlængede arm i marken.

som ansat skal man også kunne kigge ærligt på sig selv og vurdere, om man er god nok til det her. Og hvis man føler sig usikker, så skal man sige fra og spørge efter uddannelse, så man får de rette kompetencer Lars B. Sørensen, forbundssekretær i Dansk EL-Forbund

Den vigtigste lære, Dansk El-Forbund forsøger at indprente medlemmerne, er, at de alle skal have de rette kompetencer til at udfører opgaverne.

- Virksomheden har naturligvis et lovmæssigt ansvar og forpligtigelse til at instruere og føre tilsyn og være helt sikker på, at de ansatte har de rette kompetencer. Men som ansat skal man også kunne kigge ærligt på sig selv og vurdere, om man er god nok til det her. Og hvis man føler sig usikker, så skal man sige fra og spørge efter uddannelse, så man får de rette kompetencer, lyder det fra Lars B. Sørensen.