Skrueproducent introducerer bæredygtigheds-karaktersystem

Midt i en klimakrise stræbes der i stigende grad efter et mere bæredygtigt byggeri. Også fra politisk hånd stiger kravene miljøstandarder hvert år i takt med den grønne omstilling. Som tidligere beskrevet her i Mester Tidende vil der efter årsskiftet indføres helt nye klimakrav og krav om dokumentations af klimapåvirkning på alt nybyggeri.
For os handler det om tryghed. Vi vil gerne imødekomme vores kunders behov og tilbyde dem den transparens, der både kan hjælpe dem med at tage mere bæredygtige beslutninger og overbevise deres kunder om kvaliteten af produkterne Daniel Kjällander, Business Development Specialist hos ITW
Til de bestræbelser introducerer skrue-producenten ITW Construction Products et nyt, digitalt værktøj, der gør det nemmere for byggeriets indkøbere af aflæse produkternes klima- og miljømæssige påvirkning. Det er database, der overskueliggør og præsenterer indkøberne for udførlige klimadeklarationer. ITW er undervejs med arbejdet i at overføre databasen til det danske marked efter at have gennemført et vellykket pilotprojekt i Sverige.
- Derfor er det også helt naturligt at fortsætte til det danske marked, fordi man også her prioriterer bæredygtighedsindsatsen ekstremt højt i byggeriet, udtaler Daniel Kjällander, der er Business Development Specialist i ITW Construction Products, i en pressemeddelelse.
Han uddyber virksomhedens motivation:
- For os handler det om tryghed. Vi vil gerne imødekomme vores kunders behov og tilbyde dem den transparens, der både kan hjælpe dem med at tage mere bæredygtige beslutninger og overbevise deres kunder om kvaliteten af produkterne.
Et karaktersystem som ledestjerne hos indkøberne
ITW Construction Products forsøger at yde sit bidrag til et mere bæredygtigt byggeri ved at tilføje udførlige klimadeklarationer til virksomhedens forskellige produkter som befæstelser, skruer, søm og ankermasse.
En lav karakter tvinger vores kunder til at skrive en afvigelsesrapport om, hvorfor produktet er købt. Mens en højere karakter gør produktet nemt at dokumentere og letter processen for kunden, Daniel Kjällander, Business Development Specialist hos ITW
Disse udformes er ud fra forskellige faktorer, såsom genanvendelighed af emballage-materiale, muligheden for at genbruge produktet, levetiden samt energiforbruget og -kilden.
Derudover gives alle produkter en karakter til bedømmelse af produktet, der illustrerer en status mellem “undgå” og “anbefalet”. Det kan kunderne bruge som grundlag, når de planlægger deres indkøb.
- En lav karakter tvinger vores kunder til at skrive en afvigelsesrapport om, hvorfor produktet er købt. Mens en højere karakter gør produktet nemt at dokumentere og letter processen for kunden, fortæller Daniel Kjällander.