23948sdkhjf

Offensivt modulfirma udvider på Sjælland

Den førende udbyder af fleksible bygninger i Nordeuropa, Adapteo, udvider med et 10.000 kvm logistikcenter i Ringsted.

I Ringsted har et nyt logistikcenter set dagens lys: Den store pavillonleverandør Adapteo har etableret sig på et 10.000 kvm stort område.

Det er blandt andet den geografiske placering, der har været udslagsgivende for, at valget er faldet på den midtsjællandske by, lyder det forklarende i en pressemeddelelse fra selskabet.

– Ringsted ligger strategisk godt for os; tæt på motorvejen og i fornuftig afstand til Fyn og Syddanmark. Derudover har vi i øjeblikket flere projekter i Ringsted Kommune, hvilket også er en af grundene til, at det er netop her, vi slår os ned, siger Max Olsen, Head of Operations & Business Controlling i Adapteo Danmark, i pressemeddelelsen.

Kan vokse til det dobbelte

Adapteos hovedkontor er placeret i Greve, og udvidelsen til Ringsted sker efter flere år med vokseværk. Max Olsen lægger da heller ikke skjul på, at forventningerne til fremtiden er store:

– Vi har en klar ambition om at fortsætte den positive udvikling, og der er ingen tvivl om, at vores nye logistikcenter i Ringsted skal understøtte vores vækstmål. Vi oplever en stor efterspørgsel på vores pavillonløsninger, og derfor har vi også option på yderligere 10.000 kvm i forlængelse af det eksisterende areal.

Adapteo udvikler, bygger, udlejer og sælger fleksible bygninger til skoler, daginstitutioner, pleje-og sundhedscentre, kontorer og boliger. 

325 millioners opkøb

Udvidelser har været dagens orden for Adapteo det seneste års tid.

På sidste dag af 2021 underskrev modulfirmaet og MT Højgaard således den endelige aftale, som gjorde Adapteo til ejer af pavillonvirksomheden Ajos A/S.

Aftalen mellem MT Højgaard og Adapteo om Ajos blev præsenteret i starten af december sidste år. Prisen var, lød det i den forbindelse, cirka 325 mio. kr. Beløbet justeres dog endeligt efter fire år med afsæt i en earn-out-aftale.

Handlen omfattede fire specialiserede medarbejdere i Køge og Vejle samt alt materiel, herunder cirka 1.100 pavilloner.

For en god måneds tid siden blev Johanna Persson så præsenteret som ny adm. direktør i firmaet. Og, lød det ved samme lejlighed fra den nyligt tiltrådte bestyrelsesformand Jens Moberg, er bæredygtighed og digitale løsninger hjørnestenene i en strategien, der skal give Adapteo yderligere luft under vingerne.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105