23948sdkhjf

Hovedstadsudvikler vælger entreprenør til 171 boliger i Hvidovre

Med underskrivelse af totalentreprisekontrakt er projekt ’Grønnebro’ med 171 boliger i Hvidovre nu på vej til at blive realiseret. De første boliger vil være klar til indflytning i begyndelsen af 2025.

Ejendoms-, udviklings- og investeringsselskabet AKF står bag projektet, og JCN Bolig er valgt som totalentreprenør på det 15.870 kvm store byggeri på hjørnet af Hvidovrevej og Kløverprisvej i Hvidovre. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Opgaven ligger ifølge entreprenøren på et ikke nærmere specificeret ” større trecifret millionbeløb”.

Rådgiverteamet består af Mangor & Nagel, en del af Aart som arkitekt, Bogl som landskabsarkitekt og Viborg Ingeniørerne som ingeniør på projektet.

– Projektet har været længe undervejs, og vi har haft et konstruktivt og godt samarbejde med Hvidovre Kommune hele vejen. Ingen tvivl om, at Grønnebro har fundet sin helt rette udformning og tilpasser sig sine omgivelser på optimal vis. Dette kan kun blive et attraktivt boligområde og tilføre lokalområdet mere værdi, bemærker Ino Dimsits, adm. direktør i AKF, i pressemeddelelsen.

Lokalplanen beskriver, at bebyggelsen udformes som en åben karrébebyggelse med et fælles grønt gårdanlæg med ophold og legepladser i midten og aktive kantzoner langs bebyggelsen. Den højeste bebyggelse ligger ud mod Hvidovrevej, og den laveste og mest åbne boligbebyggelse placeres mod villaområdet mod vest.

De 171 boliger i Grønnebro er fordelt på fire etagebebyggelser, otte rækkehuse og et tårn. Lejlighederne i etagebebyggelserne vil være på 66-116 kvm. Rækkehusene har en størrelse på 118-126 kvm og har kælder og tagterrasse. Bebyggelsens 15.870 kvm indeholder også et fælleshus, en dagligvarebutik og et erhvervslokale.

De første boliger i Grønnebro står – som nævnt – klar til indflytning i starten af 2025, og dagligvarebutikken vil blive genåbnet i sin nye form i forbindelse med, at de første boligetaper bliver taget i brug.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128