23948sdkhjf

Konkurrence om byudvikling ved hovedstadens nye trafikknudepunkt er nu i udbud

Byudvikling ved det, som bliver én af Danmarks største stationer og hovedstadens nye trafikknudepunkt, den nuværende station Ny Ellebjerg, skal sparkes i gang med en helhedsplankonkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Metroselskabet.

Metroen, tre S-togslinjer, regional- og fjerntog samt mulighed for internationale tog fra Tyskland og Sverige samles på stationen, som derfor skifter navn til København Syd i 2023.

På det nuværende stationsområde er Metroselskabet i gang med at anlægge en ny metrostation, nye Øresundsperroner og et fælles underjordisk omstigningsområde, der forbinder stationens forskellige spor og selve stationen med lokalområdet via et antal stationspladser.

Metroselskabet har fået til opgave at udvikle arealerne over stationsanlægget. Den fremtidige byudvikling forventes at skulle indeholde erhverv, boliger, butikker og andre bylivsfunktioner, der understøtter lokalmiljø og byliv. Samtidig skal byudviklingen understøtte stationens fremtidige rolle som én af Danmarks største stationer.

Vil have tre at vælge imellem

Som led i byudviklingen skal der gennemføres en konkurrence, hvor tre tilbudsgivere udarbejder hvert deres forslag til en helhedsplan for byudvikling ved stationen. 

Stationsprojektet er projekteret, og helhedsplankonkurrencen omhandler derfor kun byudvikling i tilknytning til stationen – og ikke selve stationen.

"Opgaven omfatter design af en helhedsplan for et areal med en unik stationsnær beliggenhed og en høj grad af bymæssig og teknisk kompleksitet, der indeholder en række fysiske bindinger, hvortil det forventes, at der kan tilbydes forskellige løsninger," fremgår det af udbudsmaterialet. 

"Samtidigt indeholder projektet en række uafklarede beslutninger, der via dialog med Tilbudsgiver igennem udbudsprocessen og den efterfølgende bearbejdningsfase frem mod en endelig helhedsplan, vil skulle afklares," hedder det også.

Frist inden nytår

Konkurrencen gennemføres som udbud med forhandling, da Metroselskabet I/S har valgt en dialogbaseret udbudsform med tidligt valg af et rådgiverteam.

Emcon og Grandville fungerer som konkurrencerådgivere for Metroselskabet I/S.

Den vindende tilbudsgiver vil skulle varetage opgaven med at udarbejde en endelig helhedsplan, materiale til startredegørelse og lokalplan, inputs til miljøvurdering med videre samt deltagelse i dialog med borgere, lokaludvalg med flere.

Fristen for at søge om prækvalifikation er den 28. december. Tilbudsfasen starter den 16. januar 2023 med frist for aflevering af endeligt tilbud den 30. maj 2023.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.181