48-timersmøder forhindrer konflikter
Konflikter mellem fagforeningen og den udenlandske entreprenør, og i sidste ende lange arbejdsnedlæggelser, har især været byggebranchens udfordring i forhold til det åbne europæiske arbejdsmarked. 48-timersmøder er med til at løse konflikterne, før de rigtigt opstår.
Hvis konflikten trækker ud og ender med en retssag, kan det efterfølgende være svært at få den udenlandske virksomhed til at betale det, den skylder.
Derfor gælder det om at få løst konflikterne hurtigst muligt. Som et middel til hurtig konfliktløsning aftalte Dansk Byggeri og fagforbundene under overenskomstforhandlingerne i 2010 at indføre såkaldte 48-timersmøder. De er nu en del af alle Dansk Byggeris overenskomster.
- Før 2010 var der kun en vej, og det var konflikt. Mens konflikten kørte, fortsatte de urimelige arbejdsvilkår og underbetalingen af de udenlandske arbejdere. Som modspil varslede fagforbundet sympatikonflikter hos deres medlemmer i andre virksomheder, som i mange tilfælde er vores medlemmer. På den måde kunne hele byggeriet på en byggeplads gå i stå, siger Thorsten Wilstrup, afdelingschef i Dansk Byggeri.
Konfliktløsning på 48-timer
Fx kan der opstå en konflikt, hvor en polsk virksomhed, der er underentreprenør til et medlem af Dansk Byggeri, underbetaler sine medarbejdere. Så indkalder fagforbundet 3F typisk entreprenøren, underentreprenøren og Dansk Byggeri til et møde. Mødet skal i princippet afholdes inden for 48 timer, deraf navnet 48-timersmøder. På mødet sætter parterne sig ned for at finde en hurtig løsning, så man undgår arbejdsnedlæggelser.
- Når mødet holdes, mens arbejdet på byggepladsen er i gang, og der dermed er en hovedentreprenør, som kan pålægge underentreprenøren at overholde overenskomsten, er det meget nemmere at lægge pres på den udenlandske virksomhed og få den til at underskrive overenskomsten, siger Thorsten Wilstrup.
Siden aftalen om 48-timersmøder blev indgået den 1. marts 2010, har der været holdt 222 48-timersmøder, som alle er endt med en løsning. 222 potentielle konflikter er altså blevet undgået. I 2012 har der indtil videre været 60 48-timersmøder.
Overenskomsten giver fair konkurrence
- Hele overenskomstsystemet, som 48-timersmøderne er en del af, sikrer, at arbejdet foregår på lige overenskomstmæssige vilkår – altså fair konkurrencevilkår. Møderne er et rigtig godt billede på, hvordan den danske model fungerer som konfliktløsning. Det er arbejdsmarkedsparterne selv, der finder løsningen på problemet, siger Thorsten Wilstrup.
Løsningen på 48-timermøderne er ofte, at den udenlandske virksomhed enten underskriver den danske overenskomst eller melder sig ind i Dansk Byggeri og dermed forpligter sig til at overholde overenskomsten. I tilfælde af, at der ikke kan findes en løsning på 48-timersmødet, har 3F og Dansk Byggeri en aftale med en højesteretsdommer, der inden for 14 dage skal afgøre sagen. Men det har hidtil ikke været nødvendigt at gøre brug af aftalen, fordi alle konflikterne er blevet løst på møderne.
- Tidligere endte sagerne ofte med en retssag eller i arbejdsretten. Det kunne tage flere år, før der faldt en afgørelse. Når afgørelsen endelig kom, var den udenlandske virksomheds opgave i Danmark færdig, og virksomheden var for længst rejst hjem. Ofte var virksomhederne dømt til at betale store beløb på langt over en million kroner til medarbejderne. Men når en virksomhed fx er rejst tilbage til Polen, så er det umuligt for forbundet at inddrive pengene til de underbetalte medarbejdere. Sager som disse undgår vi med 48-timersmøderne, slutter Thorsten Wilstrup.
Artiklen er skrevet af Michelle Hansen (mha@danskbyggeri.dk) og er oprindeligt bragt i nyhedsbrevet Barometer fra Dansk Byggeri
