Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Poul Kristensen er udtrådt af ejer- og lederkredsen. Medejer Oleg Valente bliver ny administrerende direktør og vil fortsat eje 50 procent af virksomheden. Lars Sørensen, der har været projektleder hos Angelo Køleteknik siden 2005, bliver ny medejer af de resterende 50 procent.
Den fremtidige ledergruppe består af adm. direktør Oleg Valente, projektleder Lars Sørensen og Fritz Zeppelin.
Læs også: Ny ejerkreds i Angelo Køleteknik
Atkins Danmark
Eva Rindom tiltræder den 1. oktober som administrerende direktør hos Atkins Danmark i stedet for Palle Beck Thomsen, der har valgt at trække sig tilbage for at gå på pension.
Atkins Danmark er et rådgivende ingeniørfirma med kernekompetencer inden for jernbaner, broer & konstruktioner, veje, projekt- og byggeledelse, energi, miljø, GIS og arkitektur.
CO-Industri
Claus Jensen, formand for Dansk Metal, er blevet konstitueret som ny formand for CO-industri i stedet for Thorkild E. Jensen. Claus Jensen er konstitueret formand frem til 1. oktober, hvor CO-industris Centralledelse ventes at vælge ham som formand.
Læs også: CO-industri har fået ny formand
Cowi
Jens Fjelstrup er blevet ansat som project and market director for M&E Infrastructure i Cowis Industri & Energi-forretning (kilde: Børsen).
Cramo A/S
Lasse Ludvigsen er blevet ansat som økonomichef hos Cramo A/S (kilde: Børsen).
I Danmark udlejer Cramo A/S bygge- og anlægsmaskiner, lifte, kraner og hejs, skur- og pavillonløsninger til bygge- og anlægssektoren, industrien, servicesektoren og den offentlige sektor.
Danish Water Technology Group
Danish Water Technology Group har på sit medlemsmøde afholdt valg til Sektionsrådet, som tæller følgende medlemmer: Kristian Kjeldgaard, AVK International (formand), Per Trøjbo, Kamstrup A/S, (næstformand), Hans Peter Andersen, Intego A/S, Peder Fosbøl, Haarslev Industries A/S, Morten Miller, Mycometer A/S, John B. Kristensen, Danish Water Forum/Alectia A/S og Benny Hagelskjær, Water Training & Consulting.
Danish Water Technology Group er en del af Eksportforeningen i Silkeborg. Eksportforeningen er en privat, landsdækkende forening, der for tiden består af ca. 500 medlemsvirksomheder, som spænder lige fra de små nye eksportører til de helt store industrilokomotiver.
Dansk Solcelle
Frank Poulsen er blevet ansat som salgschef hos Dansk Solcelle (kilde: Børsen).
Dansk Solcelle er leverandør af solcelleanlæg.
Demag Cranes & Components
Peter Pohlner, Tyskland, er indtrådt i bestyrelsen hos Demag Cranes & Components i stedet for Rainer Berthan, Tyskland (kilde: Børsen).
Demag Cranes & Components A/S beskæftiger ca. 60 medarbejdere i Danmark og er en del af den globale Demag AG koncern med ca. 6.000 medarbejdere.
Envidan A/S
Anders Munk Rediin er blevet ansat som projektchef hos Envidan A/S (kilde: Børsen).
Envidan A/S er en ingeniørvirksomhed inden for renseanlægs- og afløbsområdet.
Flügger A/S
Roar Funderud, Norge, er indtrådt i bestyrelsen hos Flügger A/S i stedet for Jan Peter Aru, Sverige (kilde: Børsen).
Grontmij
Constanze Lenz er blevet udnævnt til afdelingschef for Industry hos Grontmij (kilde: Berlingske Tidende).
Hansson & Knudsen A/S
Michael Knudsen er indtrådt i bestyrelsen hos Hansson & Knudsen A/S i stedet for Lars Knudsen (kilde: Børsen).
Hansson og Knudsen A/S er et bygge- og anlægsfirma, der udfører bygge- og anlægsopgaver i fagentreprise, hovedentreprise, totalentreprise eller som partnering.
JCN A/S
Lars Adamsen er blevet ansat som regionschef for Østjylland hos JCN A/S. Lars Adamsen har tidligere arbejdet hos blandt andet NCC, ligesom han har været divisionsdirektør for Region Midtjylland hos MT Højgaard.
JCN A/S udfører totalentrepriser, hovedentrepriser og fagentrepriser samt eget arbejde inden for murer-, tømrer-, beton, jord-, kloak- og støbefaget samt elementmontage.
Velux Fonden
Minik Rosing er indtrådt i bestyrelsen hos Velux Fonden i stedet for Hans Henrik Bruun, der udtræder efter at have deltaget i 10 år.
Velux Fonden er en almennyttig fond stiftet af Villum Kann Rasmussen - grundlægger af blandt andet Velux og andre firmaer i VKR Gruppen.
Aarhus Letbane I/S
Erik Jespersen, Lars Hansson, Anne-Grethe Foss, Erik Gjesing Elsborg og Jens Erik Sørensen er indtrådt i bestyrelsen hos Aarhus Letbane I/S (kilde: BIQ.dk).