DS Stålkonstruktion leverer 300 tons stål til nye hangarer i Ilulissat
DS Stålkonstruktion har leveret over 300 tons stålkonstruktioner til to nye hangarer og en mellembygning ved den nye lufthavn i Ilulissat.
Opførelsen af Air Greenlands nye hangarer i Ilulissat har rundet en vigtig milepæl. I slutningen af marts blev der afholdt rejsegilde på den ene af de to kommende hangarer, som er en del af den nye lufthavn i byen. Projektet opføres af KJ Greenland A/S, og DS Stålkonstruktion står for leverancen af de bærende stålkonstruktioner.
”Leverancen omfatter over 300 tons stål fordelt på to hangarer og en mellembygning. Den største af hangarerne får en portbredde på hele 40 meter. Herudover indgår bjælker til bæring en traverskran, som spænder over hele hallens bredde i konstruktionen,” fortæller Johannes Bang Jeppesen, projektleder i DS Stålkonstruktion.
Den mindre hangar, som dannede rammen om rejsegildet, bliver fremtidigt hjem for to SAR-redningshelikoptere. Det samlede areal for de tre bygninger løber op i cirka 4.100 kvadratmeter.
Sideløbende med byggeriet i Ilulissat er der gang i endnu et lufthavnsprojekt i Grønland. KJ Greenland står også for byggeriet af nye faciliteter i Qaqortoq, hvor DS Stålkonstruktion ligeledes leverer stålkonstruktioner til to hangarer. De første produktionstegninger er sendt i værkstedet, og yderligere leverancer af stål forventes i løbet af sommeren.
Billederne er taget af KJ Greenland A/S.
Er du nysgerrig på, hvad vi kan levere? Tag et kig på vores referencer